Ny kreativ festival i Sydhavnen

En ny festival, this, får to spor: En konference om kreativitet og en musikfestival. Her skal erhvervslivet, den kreative industri og de kulturelle mødes

Af
Af Bente Tahmasbi Hansen

13-14. september får Aarhus en ny kreativitetskonference i Filmbyen og en musikfestival i en ring rundt om den.

Konferencen er bygget op om internationale talere, man kan høre i Turbinehallen, Studie 1 og 2 i Filmbyen. Rundt om det bliver en musik- og kulturfestival bygget op i samarbejde med Aarhus Volume.

Bag det står Filmby Aarhus, M2 Group, Culture Works og kulturentreprenøren Martin Thim, der ejer Aarson. De er inspirerede af kultur-, kunst- og mediefestivalen ‘South by Southwest' i USA og den tilsvarende Web Summit, der foregår i Sydeuropa. Sammen bygger de videre på en lignende festival, som Culture Works og Martin Thim skabte i Aarhus sidste år: Creativity World Forum 2017. Mere end 2.000 mennesker fra 36 lande deltog.

“Vi har skabt det her event, fordi vi har manglet det i Danmark – et tilbagevendende fagligt arrangement med internationale ambitioner. Vi rejser alle verden rundt for at lære nyt – nu vil vi udvikle det tværfaglige mødested på Sydhavnen i Aarhus,” siger Ronni Madsen, Vice President for M2 Group.

Læs også: Baest: Dundrende dødsmetal med store smil

Styregruppen forventer op mod 1.000 personer fra hele verden vil deltage. Og det er langt fra kun mennesker fra de kreative erhverv, der er målgruppen.

“I World Economic Forum's Human Capital Report fra 2017 fremgår det, at kreativitet i 2020 vil ligge på 3. pladsen over mest efterspurgte kompetencer på verdensplan. Og ikke kun i klassiske erhverv. Kreativitet bliver et essentielt aspekt i stort set alle brancher og i rigtig mange stillingsbeskrivelser fremover,” fortæller Adrian Fey.

Chefen for Filmbyen, Carsten Holst, peger på det store behov for digital udvikling som en god grund til at lave en kreativ konference:

“Aarhus og region Midtjylland er førende indefor digital visuel industri. Vi kender hinanden og samarbejder. Festivalen er en showcase, hvor vi viser, hvad vi kan,” siger han.

Han nævner som eksempler Animation Workshop i Viborg, der laver spil, film og tv. De byggede slotte og skibe ind i filen 'Den Kongelig Affære. Og Gamehop i Grenaa, som arbejder med spilprogrammeringæ. Der er også M2 Film i Aarhus, der laver Legos reklamer og Lego Friends.

“this.skal være et mødested for kreative erhverv i Norden, hvor vi deler noget ud og inviterer andre ind, så vi kan lære noget” fastslår han.

Musikfestival

Der bliver to sæt billetter til de to events. Musikfestivalen vil koster 200 kroner.

“Det bliver ikke endnu en endagsfestival med store popnavne men noget mere eksperimenterende og meget visuelt. Programmet er endnu ikke helt på plads, men vi går efter noget elektronisk med lysinstallationer. Både lokale og internationale navne,” forklarer Adrian Fey.

Læs også: Nyt teater til nye talenter i Aarhus centrum

På samme måde som træ er et gennemgående tema på Godsbanen, bliver metal det i Sydhavnen, når this. rykker ind. Festivalpladsen vil blive indrettet med containere og stålstilladser, som spiller sammen med havnemiljøet.

Fonden Roskilde Festival er så begejstret for projektet, at den har valgt at gå ind i det. Blandt andet fordi den ser potentiale i Sydhavnen som ny kreativ bydel.

FAKTA this.

  • this. foregår 13.-14. september
  • I rå og industrielle rammer på Sydhavnen i Aarhus 
  • Med plads til 5.000 deltagere. 
  • Målet er at skabe et midlertidigt byrum, hvor man som gæst føler sig inspireret, kan deltage aktivt i værkerne og opleve visuelle koncerter.
  • Blandt talerne på konferencen er indtil nu Oath, David Shingy, skaberne af den anmelderroste Netix-serie Fauda, multikunstneren Hollie McNish og medieguruen bag Vox Media Patrick Bulger. Adam Holm og Sanne Cigale. 
  • Området udvikles og skabes i dagene op til this. og vil involvere ere kunstarter, kreative brancher og både professionelle og vækstlagsmiljøer. 
  • Det færdige program for this. forventes klar til lancering i midten af juni 2018.

Publiceret 27 April 2018 10:00

SENESTE TV