Bilist ramte bil og flygtede fra stedet

En bilist flygtede i går fra et mindre uheld, som vedkommende var skyld i

En 52-årig mandlig bilist blev i går påkørt, da han holdt stille for rødt lys. Bilisten, der påkørte den 52-åriges bil, kørte efterfølgende fra stedet uden at give sig til kende. Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport. 

LÆS OGSÅ: Helt umotiveret: 22-årig fik tildelt en skalle

Uheldet skete i går klokken 12.05, da den 52-årige holdt stille for rødt lys i krydset Silkeborgvej og Vestre Ringgade. Flugtbilisten, der kørte en sort Toyota, formentlig af typen Aygo, påkørte den 52-årige med lav hastighed, hvorefter han flygtede via 1. vognbane og svingede til højre ad Vestre Ringgade med høj hastighed.

Der skete alene mindre materiel skade, oplyser Østjyllands Politi. 

jwh

Publiceret 15 April 2018 11:30

SENESTE TV