Præsteklumme:

Vi er alle ateister for Vor Herre!

Af
Af Søren Jensen

sognepræst i Ellevang Kirke

Om Adam og Eva fortælles det, at de overtrådte Guds bud for at skille sig fra ham og gøre sig selv til 'gud'. De to ting hænger uløseligt sammen: At overtræde sin naturlige begrænsning og at gøre sig selv til instans i sit liv. 'Gud' eller religiøsiteten hører nemlig med til det at være menneske. Vil man ikke have med Gud at gøre, så finder man en gudserstatning. Det kan være en politisk, religiøs eller humanistisk ideologi. Alene det at spørge til meningen med livet eller at ville forklare hvilke idealer, vi bør leve efter, berører den side af tilværelsen, som har med vores religiøsitet at gøre. Som trang kan den naturligvis være mere eller mindre udtalt, men tager man sig selv bare en smule alvorligt (hvilket ikke er det samme som at tage sig selv højtideligt), så ved man, hvad jeg taler om.

Historien om Adam og Eva kalder vi for 'syndefaldet'. Historien fortæller nemlig hvad synd er: At skille sig fra Gud for at gøre sig selv til gud. Syndefaldet kan kaldes for den første tilkendegivelse af menneskets tilbøjelighed til ateisme. Synde-faldsmyten omfatter alle mennesker, vi fødes med trangen og derfor taler vi om arvesynd. Vi har alle denne trang til selvstændighed, som på mange måder er forståelig, men den har en grænse, som ingen er tjent med at overskride. Hverken den troende eller ateisten, men som alle overskrider igen og igen.

Det er ikke ualmindeligt at erklære sig for ateist, men noget nyt er det nu ikke. I en af salmerne i Det gamle Testamente står der: ”Tåberne siger ved sig selv: 'Gud er ikke til!'” (Sl 14, 1). Det er ikke pænt at kalde andre for tåber, men citatet viser, at vi har at gøre med et meget gammelt fænomen, og myten om Adam og Eva fortæller, at det er fundamentalt.

LÆS OGSÅ: Der er så meget, vi ikke er nødt til 

Den religiøse – hvad enten han er ateist eller troende – er tilbøjelig til at lægge afstand til andre med en anden tro. Denne afstandtagen er et fromhedstegn, som er udtalt hos den erklærede ateist, men hvad det angår, skærer Gud os over én kam. Vi er alle Hans elskede ateister!

Nej, vi skal ikke gøre os selv til gud, det vil Gud gøre. Foreløbig gør han os til sine børn i dåben. Der er forskel på at tage og at modtage, og i dåben er det en gave, vi får. Det er en gave, som tager de unødige bekymringer fra os, for eksempel den at ville gøre sig selv til gud. Dåben skænker os den frihed, ateisten tror han har. Dåben åbner for livet uden unødvendige bekymringer og giver os ansvar for vores liv.

Publiceret 14 April 2018 07:00

SENESTE TV