Person sigtet efter brand i lejlighed

Politi og brandvæsen blev lørdag formiddag kaldt ud til en brand i en lejlighed i Hasselager. En person er blevet sigtet for at have vist uforsigtighed

Af
Jonas Wrede Hansen

En mindre brand i en lejlighed på Kunneruphøj i Hasselager endte lørdag formiddag med, at en person blev sigtet for uforsigtighed.

Branden startede i køkkenet, hvor personen på en kogeplade havde lagt nogle genstande, som der så gik ild i og medførte branden. Det var grunden til, at vedkommende blev sigtet af politiet. 

Det oplyser dagens vagthavende hos Østjyllands Politi over for Lokalavisen Aarhus. 

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 11.33. Heldigvis kom ingen personer til skade.  

Publiceret 14 April 2018 12:30

SENESTE TV