Mand vågnede af et brag:

Spritbilist kørte gennem hans hæk

21-årig mand havde alkohol i blodet, da han i nat kørte direkte ind i en hæk hos en beboer i Hasselager

En 24-årig mand vågnede bogstavelig talt med et brag i nat, da en bil klokken 00.08 pludseligt stod i hans have på Vangsbovej i Hasselager. Føreren havde mistet kontrollen over bilen, der var kørt igennem bøgehækken og endt midt på græsplænen. Beboeren så, hvordan to mænd havde voldsomt travlt med at smutte at tage nummerpladerne af og flytte nogle ting over i en anden bil, hvorefter de kørte fra stedet. 

Det oplyser Østjyllands Politi døgnrapporten.

LÆS OGSÅ: Politihund jagtede motorcykeltyv ind i bybus: Bed ung kvinde i skulder og overarm

En patrulje var dog hurtigt fremme på stedet, og 'flugtbilen' nåede derfor kun til et nærliggende kryds. Da mændene i bilen så politiet, gav de sig til kende, og en 21-årig mand erkendte, at han havde kørt bilen. I første omgang nægtede manden at have drukket, men da en alkometertest viste over det tilladte, indrømmede han, at han havde fået en del øl indenbords, inden han satte sig bag rattet.

Han blev derfor anholdt og sigtet for spritkørsel, oplyses det desuden i døgnrapporten.

jwh

Publiceret 13 April 2018 12:30

SENESTE TV