Foto: Localeyes.dk

Foto: Localeyes.dk

Person fundet død i Brabrand Sø er identificeret

20-årig mand fundet død efter at have været forsvundet i tre uger

Den person, der tidligere i dag blev fundet død i Brabrand Sø, er nu blevet identificeret, og de pårørende har fået besked.

Det viser sig at være 20-årige Domas Samoska, som har været forsvundet siden 22. marts og ikke er set siden.

Her forlod han sit hjem i Brabrand i deprimeret tilstand, og et par dage senere blev han meldt savnet og efterlyst af Østjyllands Politi.

Så sent som i forgårs (onsdag) var politiet og Beredskabsstyrelsen ude med gummibåde på Brabrand Sø og lede efter Domas Samoska ved brinker og bredder, og der er også blevet ledt med drone over søen efter ham.

— Lars Høg Schou (@BRSlhsschou) 11. april 2018

I dag (fredag) blev han så fundet i vandet af en kajakroer på Brabrand Sø. Det skete omkring klokken 13.30, hvorefter brandvæsnet var ude og bjærge ham op af vandet.

LÆS OGSÅ: Ung mand forsvundet i Aarhus - hans mor er rejst fra udlandet for at lede efter ham

Somas Samoska kommer fra Litauen og har været ansat i Eurodeli i Tilst, som er et supermarked med østeuropæiske varer.

Nogle dage efter hans forsvinden rejste hans mor fra Litauen til Danmark for at være med til at lede efter sin 20-årige søn, som altså nu er fundet død.

Der er ikke noget, der tyder på, der er sket en forbrydelse, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 13 April 2018 19:30

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.