Mand anholdt for at tigge på Strøget i Aarhus

En 27-årig mand fra Rumænien blev i går anholdt i Aarhus for at tigge på Strøget

En 27-årig mand fra Rumænien blev i går klokken 14.09 anholdt, da han sad og tiggede på Strøget i Aarhus. Manden sad med et plastikkrus foran sig, mens flere personer veg udenom. Han blev derfor anholdt og sigtet efter den nye bestemmelse om tiggeri på gågader og lignende. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

LÆS OGSÅ: Kørt væk i ambulance: Traktor påkørte fodgænger

Patruljen kunne kende den 27-årige fra den 4. april, hvor han også blev anholdt for det samme. Også her blev han fremstillet for retten, hvor han fik en straksdom på to ugers ubetinget fængsel. Han fremstilles i dag klokken 13.00 i Retten i Aarhus.

jwh

Publiceret 12 April 2018 12:45

SENESTE TV