Politirapporten:

11 indbrud i boliger i Aarhus

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Der har været lige lovlig meget gang i den på den forkerte måde, hvad angår indbrud i private hjem i Aarhus Kommune.

Østjyllands Politi oplyser i dagens døgnrapport, at der i det seneste døgn er anmeldt 11 boligindbrud, hvilket er noget mere end normalt.

Særligt Tranbjerg har været hårdt ramt med fire indbrud, der har fundet sted i det samme boligkvarter på Kirkevænget eller nabovejene.

LÆS OGSÅ: Tre cyklister påkørt ved færdselsuheld i Aarhus

Herunder er oversigten fra Østjyllands Politi:

På Kirkevænget i Tranbjerg begået mellem søndag 8/4 kl. 20.30 og mandag kl. 6.40

På Skovlundgårdsvej i Viby begået mandag 19/3

På Karensvej i Brabrand begået mellem fredag 6/4 kl. 7.00 og mandag kl. 10.15

På Tingskov Allé i Tranbjerg begået mellem torsdag 5/4 kl. 18.00 og mandag kl. 10.20

På Christiansgade i Aarhus C begået mellem torsdag 5/4 og i mandag kl. 9.30

På Kirkevænget i Tranbjerg begået mellem lørdag 7/4 kl. 11.30 og mandag kl. 13.00

På Gammel Mosevej i Harlev begået mandag mellem kl. 7.30 og kl. 13.30

På Tingvad i Lyngby ved Sabro begået mandag mellem kl. 8.00 og kl. 17.10

På Trankær Vænge i Tranbjerg begået mellem søndag 8/4 kl. 12.15 og mandag kl. 20.00

På Willemoesgade i Aarhus N begået mandag kl. 23.34

På Havtornvej i Aarhus N begået i nat kl. 3.00

LÆS OGSÅ: Kvinde havde hash og knojern i sin lejlighed

 

Andre nyheder fra døgnrapporten:

En patrulje blev i går kl. 21.43 opmærksom på en bil, der holdt parkeret på en p-plads på Havreballe Skovvej i Aarhus. Her fandt de tre sovende mænd på 27, 29 og 36 år, som viste sig at have interesse for politiet. 

I bilen fandt betjentene nemlig flere skruetrækkere, lommelygter, et koben og en pose med forskellige ting, som mistænkes at være koster fra indbrud. Alle tre blev anholdt og sigtet for indbrud fra ukendt sted. 

De tre bliver afhørt i løbet af formiddagen, hvor der også bliver taget stilling til, om de skal fremstilles for retten.

jr

 

Publiceret 10 April 2018 18:30

SENESTE TV