Politirapporten:

Ni indbrud, færdselsuheld og spirituskørsel

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Der er i det seneste døgn anmeldt ni indbrud i private hjem i Aarhus Kommune, fremgår det af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Mange af indbruddene er blevet anmeldt af personer, der ikke har været hjemme i flere dage, men i går kom hjem til det triste syn af indbrud.

Herunder er der en oversigt over, hvor og hvornår de ni indbrud har fundet sted:

LÆS OGSÅ: Bil i høj fart kørte tværs over Skanderborgvej og ind i lygtepæl

På Kærlundvej i Ormslev begået mellem lørdag d. 31/3 kl. 15.30 og søndag d. 1/4 kl. 09.30

På Elmevej i Risskov begået mellem lørdag d. 24/3 kl. 12.00 og søndag d. 1/4 kl. 03.00

På Kirkebakken i Beder begået mellem tirsdag d. 27/3 kl.19.00 og søndag d. 1/4 kl. 09.45

På Bystævnet i Lystrup begået mellem onsdag d. 21/3 kl. 11.00 og søndag d. 1/4 kl. 12.55

På Blåhøjtoften i Stavtrup begået mellem tirsdag d. 27/3 kl. 14.00 og søndag d. 1/4 kl. 10.30

På Helenelyst i Brabrand begået mellem lørdag d. 31/3 kl. 07.00 og søndag d. 1/4 kl. 16.50

På Kasted Byvej i Kasted begået mellem torsdag d. 29/3 kl. 08.00 og søndag d. 1/4 kl. 18.00

På Helenelyst i Brabrand begået mellem fredag d. 30/3 kl. 11.00 og søndag d. 1/4 kl. 21.40

På Grønløkke Allé i Tranbjerg begået mandag d. 2/4 kl. 06.28

 

Andre nyheder fra døgnrapporten:

-Der skete et færdselsuheld i går klokken 19.54 i krydset ved Viby Torv i Aarhus. En 38-årig kvindelig bilist holdt for rødt lys på Skanderborgvej mod sydvest og skulle svinge til vestre ad Viby Torv. Da der blev grønt svingede hun til venstre og ramte en 22-årig mandlig bilist, der kørte ligeud ad Skanderborgvej mod nordøst. Ingen personskade.

-En 57-årig mandlig bilist blev i går klokken 20.15 anholdt og sigtet for spirituskørsel da han blev standset af en patrulje på Nørrebrogade i Aarhus.

jr

 

Publiceret 02 April 2018 11:15

SENESTE TV