Arkivfoto

Arkivfoto

Minister og ordførere:

Vejforbindelse over Kattegat kan betale sig

Politikere argumenterer for Kattegatbro i debatindlæg

Af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) samt transportordførere Kim Christiansen (DF), Kristian Pihl Lorentzen (V), Villum Christensen (LA) og Rasmus Jarlov (K)

Den gamle drøm om at binde Øst- og Vestdanmark endnu tættere sammen med en fast forbindelse over Kattegat har hidtil været økonomisk urealistisk.

En genberegning viser da også, at en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat ikke kan tjene sig ind med brugerbetaling alene. Ud af en samlet anlægsomkostning på 124 mia. kr. vil staten skulle betale 42 mia. kr.

Det svarer til, at hver dansker uanset alder skal betale et engangsbeløb på omkring 7.000 kr. til anlæg af en fast Kattegatforbindelse, som man herefter stadig skal betale for at benytte, hver gang man kører over den.  

LÆS OGSÅ: VIDEO: Kom med indenfor i den levende biografsal

Til gengæld viser genberegningen, at drømmen muligvis kan blive til virkelighed for bilisterne, for en ren vejforbindelse skønnes at koste under det halve af en kombineret vej- og togforbindelse.

Og da det samtidig er vejtrafikanterne, der står for langt den største brugerbetaling, vil en ren vejforbindelse kunne finansieres ved brugerbetaling og være tilbagebetalt af trafikanterne på 32 år – uden statsstøtte.

Vi mener derfor, at potentialet for en vejforbindelse skal undersøges nærmere. Undersøgelsen vil bl.a. omfatte et opdateret anlægsskøn og en opdateret trafikprognose, hvor der også tages hensyn til den seneste aftale om takstnedsættelse på Storebælt.  

Perspektiverne er store: En fast forbindelse over Kattegat vil forkorte rejsetiden mellem store dele af Sjælland og Jylland markant. Man vil kunne køre mellem København og Aarhus på helt ned til to timer og et kvarter, altså omkring én time hurtigere end i dag, og det vil samtidig tage noget af trafikpresset i korridoren fra København henover Fyn og til Østjylland i fremtiden.

Publiceret 22 March 2018 07:07

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.