Tidligere rådmand og nuværende byrådspolitiker Lone Hindø (S) er en meget varm fortaler for endnu mere fokus på oplandet i kommunen. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Tidligere rådmand og nuværende byrådspolitiker Lone Hindø (S) er en meget varm fortaler for endnu mere fokus på oplandet i kommunen. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Nyt byråd vil i tæt dialog med oplandet

Et enigt byråd vil fremover have ekstraordinært fokus på de små byer i udkanten af kommunen med nyt ’oplandsudvalg’

Af
Louise Nyvang Burmeister

De mindre byer i udkanten af Aarhus Kommune kan se frem til øget fokus på cykelstier, lyskryds og i det hele taget, hvad der rører sig i netop deres lokalområde.

Det er i hvert fald tanken med et nyt oplandsudvalg, som byrådet arbejder på at realisere.

“Vi skal i højere grad rette pilen mod de byen, der ligger uden for centrum. Der har været frustrationer i forhold til at få løst lokale udfordringer, og vi skylder borgerne i oplandet en tættere dialog,” siger Anders Winnerskjold, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Fokus på udkanten: Flere penge på vej til cykelstier i oplandet

Udvalget bliver et såkaldt paragraf 17, stk.4-udvalg, som byrådet midlertidigt kan nedsætte i et år i første omgang.

Venstres ordfører Lene Horsbøl er tilfreds med, at yderområderne får en mere markant stemme med oplandsudvalget.

“Det, jeg synes, et oplandsudvalg kan, er at give en debat om, hvordan vi bruger midlerne i Aarhus Kommune. For eksempel i forhold til cykelhandlingsplanen, hvor man skal finde ud af, om alle midlerne skal bruges inde i byen, eller om det også skal være muligt at få en cykelsti uden for Ringgaden. Man kan godt diskutere rimeligheden af, at borgerne i Borum har skullet vente mange år på at få en cykelsti,” siger lokalpolitikeren og nævner, at hun jævnligt får mails fra borgere og fællesråd, som kunne være oplagt at sende videre til et oplandsudvalg.

“Forleden fik jeg en mail fra nogle borgere, der godt kunne tænke sig et mere sammenhængende stisystem i deres lokalområde, og det har jeg tænkt mig at oplyse det nye udvalg om,” siger hun.

Første kommune med oplandsudvalg

Idéen opstod på et byrådsseminar, der blev afholdt i slutningen af januar, og en af de politikere, som har området tæt inde på livet, er Lone Hindø (S), der bor i Tåstrup ved Harlev.

“Der er ingen tvivl om, at mange folk, der bor langt væk, føler sig overset eller glemt. Der sker så meget i Aarhus, så man kan føle, at fokus alt for ofte er på centrum,” siger politikeren, der selv har været med til at kæmpe for en cykelsti.

“Vi kæmpede i 13 år for den cykelsti. I dag hvor vi ikke længere har bussen, er det enormt vigtigt, at vi har stien. Og sådan en analyse, af hvad der er vigtigt for hver landsby eller stationsby, er vigtig. Det er nogle af de ting, udvalget kommer til at arbejde med,” siger Lone Hindø.

LÆS OGSÅ: 29 års kamp i Broum: "Vi vil bare gerne have en cykelsti"

Den erfarne politiker har ikke tidligere hørt om oplandsudvalg.

“Jeg tror, vi er den første kommune blandt de fem største byer, der fuldstændig bevidst har valgt at sætte fokus på hele kommunen,” siger hun.

Ideen om et oplandsudvalg skal først på gruppeformandsmøde (formentlig i april) og derefter formelt vedtages på et byrådsmøde.

Medlemmerne af det nye oplandsudvalg kan både være politikere og ikke-politikere, og det, mener Lene Horsbøl, bliver en styrke.

“Det bliver en spændende form at arbejde med, fordi det bliver mindre politikertungt. Vi får mulighed for at inddrage fagfolk, der er mere ude i virkeligheden. Det kunne være personer, som i forvejen sidder i fællesrådene, men andre lokale initiativtagere kunne også være interessante at få ind i udvalget,” fastslår Lene Horsbøl. 

Udkanten i centrum

At Aarhus skal gøres markant tættere, men ikke vokse i bredden, er et politisk mål med planstrategien 'Klog vækst frem mod 2050'. Byrådet fortætter kommunen med byggeri i højden gang på gang. Men glemmer man udkanten i sin iver for at gøre plads til alle aarhusianere inden for ringvejen?

Med artikelserien 'Udkanten i centrum' sætter Lokalavisen Aarhus spot på yderområderne. Allerede bragte artikler; '29 års kamp i Borum: ”Vi vil bare gerne have en cykelsti” og 'Sabro har ventet 12 år på et lyskryds'.

Kontakt os gerne, hvis I føler jer glemt i udkanten; redaktion.aarhus@lokalavisen.dk

Publiceret 20 March 2018 19:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.