Jens Stage blev kåret til Man of the Match på Ceres Park.

Jens Stage blev kåret til Man of the Match på Ceres Park.

AGF tager et point med i nedrykningsspillet:

Her er gruppen

AGF bedst hjemme mod AaB, men fik kun et enkelt point med i klubbens gruppe i nedrykningsspillet

Hobro (32 point), Silkeborg (28 point) og FC Helsingør (20 point). 

Det er de modstandere, cheftræner David Nielsen og hans AGF-mandskab (29 point) skal forberede sig godt og grundigt på i de næste mange spillerunder. 

Efter søndagen runde, hvor alle kampe blev spillet samtidig, lå det nemlig fast at disse tre hold bliver AGF's modstandere i den ene gruppe i nedrykningsspillet. 

AGF leverede hjemme på Ceres Park en nuller, men kunne sagtens have taget tre vigtige point med i nedrykningsspillet. Men som så mange gange tidligere dette forår, så havde De Hviie ikke kvalitet nok i de sidste, vigtigste berøringer. 

Hjemmeholdet var klart bedst i kampen mod top 6-holdet fra nord. 

Første halvleg blev domineret, og man kunne godt have gæsterne mistænkt for at holde igen, da man var sikret en placering i bedste halvdel med et kryds. 

LÆS OGSÅ: Podcast: “AGF har for mange hverdagskampe”

AGF fik tilspillet sig rigeligt med muligheder, det blev bare sjældent til kæmpe chancer. Ikke før en halv times spil, da bolden lidt tilfældigt endte hos Martin Pusic efter fremragende forarbejde fra Jens Stage.

Østrigeren fik bolden i god position i feltet og var alene med målmanden, men en forkølet afslutning og et stort suk på Ceres Park var, hvad det kunne blive til. 

Selvsamme Pusic faldt i feltet 10 minutter forinden efter et lille skub i ryggen fra Jores Okore. Det lignede mest af alt, at AGF-angriberen kastede sig, da han sandede, at endnu et rædderligt Mikanovic-indlæg ikke var i nærheden af ham. Dommer Jens Maaes fløjte forblev med rette tavs.

AaB kom en smule bedre med i kampens sidste halvdel, og efter 53 minutters spil havde nordjyderne deres klart største chance, da Rolim med en lidt længere tå kunne have prikket bolden ind bag AGF-målmand Jovanovic efter et knivskarpt indlæg. 

Det samme var tilfældet med AGF's østrigske angriber få minutter senere, men Pusic nåede ikke engang at stikke benet frem til Casper Højer Nielsen hårde indlæg til bagerste stang.  

Kampens sidste 20 minutter var en kedelig, chancefattig og rodet affære, hvor det ikke lod til, at nogen af holdene var parate til at kaste alt frem for at få tre point med videre til deres gruppespil.

AGF kunne ellers roligt have satset uden risiko for det store, men det blev til endnu en målfattig affære. Et kendetegn for et uhyre stabilt forår, hvor det nærmest har været umuligt for modstanderne at score. 

Ikke noget dårlig udgangspunkt i den kommende kamp for at undgå nedrykning. 

Publiceret 18 March 2018 18:45

SENESTE TV