Spejdermuseet er stedet, hvor man må røre ved alt, der ikke er bag glas, og hvor man kan tage selfies i de mange forskellige spejderuniformer, som man kan tage på. Foto: Stine Østergaard

Spejdermuseet er stedet, hvor man må røre ved alt, der ikke er bag glas, og hvor man kan tage selfies i de mange forskellige spejderuniformer, som man kan tage på. Foto: Stine Østergaard

Spejdermuseet:

Den hemmelige styrke

På Spejdermuseet får man et enestående indblik i, hvordan spejderne altid har været beredte, hvordan de har organiseret bloddonorer, og hvordan de første spejdere hjalp soldater med deres arbejde

Århus Onsdag har besøgt en række af byens museer for at tegne et portræt af dem. Dette er baseret på interview med Erik Birkholm og Benny Aros, formand og næstformand i Spejdermuseets bestyrelse.

Af
Af:Stine Østergaard

Skattejagt som rundvisning

Det er et populært sted at besøge med sin spejdertrop eller sine andre venner. Kommer man som hold, kan der arrangeres detektivopgaver, skattejagt og praktiske opgaver som en måde at opleve udstillingen på. 

Der er altid diskussioner de forskellige spejderkorps imellem, hvilken farve en rigtig spejder har. På museet symboliserer de frivilliges tofarvede spejdertørklæder, at Spejdermuseet repræsenterer både Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne og Sct. Georgs Gilderne. I nakken sidder museets eget spejdermærke, som man kan gøre sig fortjent til på museet. Men man skal selv sy den på. Det er ikke noget, man bare må få sin mor til. Foto: Stine Østergaard

Der er altid diskussioner de forskellige spejderkorps imellem, hvilken farve en rigtig spejder har. På museet symboliserer de frivilliges tofarvede spejdertørklæder, at Spejdermuseet repræsenterer både Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne og Sct. Georgs Gilderne. I nakken sidder museets eget spejdermærke, som man kan gøre sig fortjent til på museet. Men man skal selv sy den på. Det er ikke noget, man bare må få sin mor til. Foto: Stine Østergaard

Altid beredt til et besøg

Selvom Spejdermuseet Aarhus egentlig kun har åbent om lørdagen, kan man altid aftale at komme forbi på et andet tidspunkt, hvis det passer bedre. Man kan også købe en kop kaffe og en lille kage med, som man kan nyde i de dejligt store lokaler, som museet flyttede ind i sidste år.

Læs også: Kvindemuseet: Den aktivistiske feminist

Udstillingerne beskæftiger sig mest af alt med, hvordan spejderbevægelsen, som vi kender den i dag, er opstået, og hvordan spejderlivet gennem tiden har set ud.

Alle de frivillige på museet er gamle spejdere og kan en spejderhistorie eller to.

”Når vi trækker i de gamle, khaki-farvede uniformer, som vi brugte dengang jeg var ung, gul spejder. Så spærrer de nye, unge spejdere øjnene op,” fortæller Benny Aros.

Tjikkerlikker tjikkelikker tjaw tjaw tjaw!

Nogle af museets mest sjældne genstande er forsvarsmærkerne fra 1. verdenskrig. Måske er det de to eneste eksisterende tilbage i landet. De unge drenge spejdede efter fjenden ved fronten og kunne kendes på armbindet.
Foto: Stine Østergaard

Nogle af museets mest sjældne genstande er forsvarsmærkerne fra 1. verdenskrig. Måske er det de to eneste eksisterende tilbage i landet. De unge drenge spejdede efter fjenden ved fronten og kunne kendes på armbindet. Foto: Stine Østergaard

Publiceret 17 March 2018 10:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.