Hund skudt af politiet efterlyses:

Løber såret rundt

Tibetansk Mastiff forsvandt i Lisbjerg Skov

Østjyllands Politi efterlyser onsdag eftermiddag en hund, der tirsdag eftermiddag blev skudt.

LÆS OGSÅ: Nabo til skudt hund tør ikke gå ud: "Den er direkte livsfarlig"

Det var en politibetjent, der skød hunden, da den bed betjenten overfladisk i forbindelse med en politiforretning, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Betjenten skød og ramte hunden efter biddet, hvorefter den løb ind i et nærliggende skovområde ved Lisbjerg Skov.

Blev hunden pudset på betjentene?

"Nej, men den var løs og kommer ud og bider en betjent," oplyser kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen og tilføjer, at hundens ejer forgæves har hjulpet politiet med at finde sin hund.

LÆS OGSÅ: Gårdhund aflivet efter at være bidt i halsen

Hunden er en større, mørkebrun hund af racen Tibetansk Mastiff.

Hverken ejer eller politi har kunnet indfange hunden, selvom politiet onsdag har afsøgt et stort område i Lisbjerg.

Politiet har benyttet schweisshunde for at opspore den sårede Mastiff, men det er endnu ikke lykkedes at finde den.

Ordensmagten oplyser, at hunden kan finde på at bide, hvorfor borgere, der ser den, opfordres til straks at kontakte politiet på tlf. 114 og ikke tage kontakt til den.

Sådan ser en tibetansk mastiff ud.

Sådan ser en tibetansk mastiff ud.

Publiceret 14 March 2018 15:24

SENESTE TV