Blodspor, blodige flænger og buler efter slagsmål på åben gade i Brabrand

Flere personer i slagsmål. Mand på 32 år anholdt for vold

Politiet modtog onsdag klokken 16.15 en anmeldelse om, at flere personer var oppe at slås på Spobjergvej i Brabrand.

Da politiet kom frem, var der tre personer på stedet. En af dem var en mand på 30 år, der tydeligvis havde været en del af slagsmålet. Han havde blodige flænger og buler i ansigtet,  og der var blodspor flere steder i nærheden, oplyser Østjyllands Politi.

LÆS OGSÅ: Vold og vejvrede i Aarhus V efter chikanekørsel

Efter at have set på sporene og talt med vidner anholdt politiet en af de andre mænd, der var på stedet. Det var en 32-årig mand, der er sigtet for at have overfaldet den 30-årige og slået ham flere gange i ansigtet.

Overfaldet bunder ifølge politiet angiveligt i interne uoverensstemmelser.

jr

 

Publiceret 08 March 2018 10:45

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV