Gl. Rye Kro er brændt ned

400 år gammel kro er brændt ned til grunden

Den historiske kro Gl. Rye Kro er i nat brændt ned til grunden.

— Lars Høg Schou (@BRSlhsschou) 6. marts 2018

Politiet modtog i nat klokken 04.39 en anmeldelse om, at der var brand på kroen, og da man nåede frem, var kroen/hovedbygningen overtændt.

LÆS OGSÅ: Kvinde dræbt i færdselsuheld mellem Ry og Skanderborg

"Vi fik evakueret en familie med fire personer, der boede i et anneks, og to biler blev fjernet, hvorefter brandvæsnet foretog en kontrolleret nedbrænding. De kunne ikke redde kroen," fortæller politikommissær John Skjødt fra Sydøstjyllands politi.

"Vi har ikke overblik over, hvordan branden er opstået. Det skal vi have undersøgt," oplyser John Skjødt.

Brandvæsnet er så vidt vides stadig i gang med efterslukning af den gamle kro i Gl. Rye, der har en historie på over 400 år.

Publiceret 06 March 2018 09:00

SENESTE TV