Præsteklumme:

Øv dig på at dø!

Af
Af Anita Fabricius

sognepræst i Skødstrup Kirke

Så skete det igen! Lige der midt i morgenkaffen.

Jeg havde netop taget en bid af den lune københavner, remoncen hang i mundvigen og de blå birkes fyldte allerede mellemrummene mellem mine tænder. Transistorens tamme toner var blevet overtaget af Radioavisens rare røst MEN pludselig og abrupt afbrudt af de nærmest himmelråbende ord: ”Forskere har fundet ud af, at stopper du med at ryge, mindsker du risikoen for at dø med 70 procent!”

Nej! Udbrød jeg, mens den kun halvtyggede mundfuld københaver røg en tur ned i den gale hals og heldigvis med hjælp fra et ordenligt host, der gav efterladenskaber helt over på min mands kind, også kom op igen. Nej! Og jeg havde næsten - i bedste Sanne Salomonske X factorstil – lyst til at tilføje et ”lille skat”. DU SKAL DØ! Du kan ryge, og du kan rejse. Du kan løbe, og du kan stå stille. Du kan spise hirse eller hvedemel. Du skal dø en dag!

Hvad er det dog, vi spæner rundt og stiller os selv i udsigt? At døden er et eller andet teknisk uheld? En funktionsfejl, vi regner med, at videnskaben får repareret? Jeg hører oftere, end du måske forestiller dig, folk sige: ”HVIS jeg dør, så skal jeg…”. Men det hedder altså, NÅR jeg dør, for der er ingen vej udenom. I de sidste fjorten dage har Prins Henriks død og bisættelse fyldt meget. Rigtig mange mennesker har været forbi de forskellige slotte med blomster og lys og for at skrive en sidste hilsen. Vise ham den sidste ære. Folk har stået i kø i timevis for at gå forbi hans kiste. –Med låg på!

LÆS OGSÅ: Præsteklumme: Bud på Gud

Døden er skræmmende, vi kan ikke løbe væk fra den, men den fascinerer os vel også?! Og måske kunne Prinsens død være startskuddet til, at vi hver især øver os lidt på at dø. Måske gøre som Prinsen: Tænker på døden hver dag, ikke med frygt, men med accept. Får fortalt vores nære, hvad der skal ske.

Jeg skal begraves, og vi skal helt sikkert synge ”Du, som har tændt millioner af stjerner”. Får talt med hinanden om, hvad vi tror og håber på. Eller hvad vi ville ønske, vi kunne tro på. Får øvet os på at dø, mest af alt ved at leve.

Altså den dag midt i morgenhår og morgenkaffe vidste jeg jo godt, hvad oplæseren ville sige. Det er sundt og godt for dig ikke at ryge. Ligesom det er sundt og godt at få motion. Ligesom det er sundt og godt at tænke over, hvad du spiser. (Jeg spiser i øvrigt kun én københavner, én gang om ugen). Men jeg mener nu også, at det er sundt at øve os på at dø ved at leve. Leve åbenhjertigt med os selv og hinanden.

Publiceret 03 March 2018 07:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV