Tyv kom til skade:

Sprang ud fra 1. sal, da han blev opdaget

Mand gik rundt og stjal fra ældres boliger

En ukendt mand listede sig i mandag ind i Fortegårdens Plejecenter på Femmøllervej i Risskov og stjal fra flere af beboernes hjem.

En kvindelig medarbejder fattede mistanke til manden, der kom gående på gangen, men da hun konfronterede ham, løb han væk og sprang ud fra en altan på 1. sal.

Herefter så hun ham halte væk fra stedet.

LÆS OGSÅ: Aarhus V får ikke fred fra politiet, før folk kører ordentligt

Efterfølgende kunne medarbejderen konstatere, at gerningsmanden havde været inde i flere hjem. Det er dog endnu uvist, hvad der er blevet stjålet.

Gerningsmanden beskrives som værende:

  • ca. 40-45 år
  • ca. 170-180 cm. høj, almindelig af bygning
  • Kort, mørkt hår
  • Iført en blå arbejdsjakke (muligvis af mærket Mascot) og mørke cowboybukser
  • Han haltede lidt efter springet fra altanen
Hvis borgere har set manden eller har oplysninger om ham, bedes de ringe til politiet på 114.

dp

 

Publiceret 27 February 2018 10:37

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV