AGF mistede sejren i 4. minuts overtid

Sejren var næsten i hus, da Horsens udlignede til 1-1

AGF fik en super start på aftenens udekamp mod AC Horsens i Superligaen.

Efter tre minutter blev der begået straffespark mod Kasper Junker, der blev fældet i feltet på den snehvide bane i Horsens.

Mustafa Amini sparkede blødt og fladt midt i målet, så Horsens-målmanden kunne ikke undgå at redde sparket med fødderne, selvom han havde kastet sig til den ene side.

AGF's australier syntes opsat på at revanchere det elendige spark, og han kæmpede sig kort efter frem til et hjørnespark.

— AGF (@AGFFodbold) 27. februar 2018

Hjørnesparket blev sparket halvfladt ind foran målet, hvor bolden endte hos Jens Stage, der med en halvblød yderside fik sparket den ind i målet mellem venner og fjender og udenfor målmandens rækkevidde. 1-0 til AGF.

Efter en dårlig start kom Horsens bedre og bedre med i løbet af halvlegen. Oliver Drost havde et nærgående forsøg, og AGF's målmand Jovanovic gjorde livet farligt for sig selv og holdet med flere usikre aktioner.

I slutningen af 1. halvleg fik Kasper Junker en gylden chance for at fordoble føringen. Han havde masser af tid til at lægge bolden til rette for sit foretrukne venstreben, men fra kanten af feltet kunne han ikke ramme målet, selvom han var upresset.

Mustafa Amini gør sig klar til at sparke straffespark, som han brændte på det skammeligste. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Mustafa Amini gør sig klar til at sparke straffespark, som han brændte på det skammeligste. Foto: Henning Bagger/Scanpix

I 2. halvleg satte Horsens fra begyndelsen ekstra tryk på og havde undervejs adskillige chancer for at udligne, men blandt andre den indskiftede angriber Kjartan Finnbogason var ikke så skarp foran mål, som han plejer at være.

Samtidig blev vejret ringere og ringere. Sneen føg rundt på Casa Arena, hvor underlaget blev hvidere og hvidere i den iskolde vinteraften, hvor det kunne være svært at følge den orange bold.

LÆS OGSÅ Podcast om talentudviklingen i AGF

Bedst som det ud til, at AGF skulle få alle tre point, fik Horsens udlignet langt inde i overtiden i det 94. minut.

1-1 AC Horsens - AGF #sldk #achagf pic.twitter.com/J6tupbxpnh

— Alka Superliga (@Superligaen) 27. februar 2018

Jovanovic kunne ikke holde et spark, og så dukkede måltyven Finnbogason op og prikkede bolden i mål til resultatet 1-1.

Publiceret 27 February 2018 20:45

SENESTE TV