Klumme:

Velkommen til endnu et nedrykningsdrama

Det virker efterhånden urealistisk for AGF at komme med i det gode Superliga-selskab efter 0-0 mod Lyngby

Af
Kim S. Andersen

“Ender AGF ikke i top 6, cykler jeg på job til Aarhus”.

Sådan lød den iørefaldende udmelding fra den altid kække Viasat-kommentator Carsten Werge tilbage i juli på Twitter.

Forleden blev han i optakten til kampen mod SønderjyskE spurgt af studieværten Camilla Martin, om formen var god nok til en cykeltur fra bopælen i Hvidovre til 'Smilets By'.

“Jeg kan sgu cykle langt og har cyklet Rynkeby flere gange. Det kan godt være, jeg ikke lige er i form til det lige nu, og min rumpe kan måske heller ikke lige holde til den tur, men jeg garanterer, at det nok skal blive realiseret, for jeg er en mand, der holder ord. Men jeg tror ikke, det bliver aktuelt, for jeg tror faktisk stadig på AGF'erne,” lød svaret.

Hvor jeg dog ønsker, at den gode Werge får ret, men han har jo fuldstændig undervurderet AGF's særlige evne til at underpræstere. I lighed med foråret har AGF - på papiret - haft overkommelige modstandere. Det begyndte rigtig fint med en sejr ude mod Hobro, hvor især Sana og Bundu strålede, og hvor nyindkøbte Casper Højer Nielsen så stærk ud.

LÆS OGSÅ: Sanas drømmeskud sikrer AGF sejr

Men her efter tre kampe, hvor de to seneste er endt målløse, virker det efterhånden urealistisk at komme med i det fine Superliga-selskab.

Siden Werges fortsatte tro på AGF før SønderjyskE-opgøret, har holdet altså smidt fire point væk. Hvis 'De Hviie' havde fået fuld udbytte, ville der nu stå 28 point på kontoen, hvilket ville havde resulteret i en delt sjetteplads.

Nu må man i stedet indtage en 11. plads, der giver adgang til det nervepirrende kvalifikationsspil, som AGF også var igennem i 2017. I skrivende stund er der 12 point at spille om, og fire point op til sjettepladsen.

Velkommen til endnu et nedrykningsdrama, hvor det atter er blevet tid til at sidde og råbe ad fjernsynet.

På grund af kulden - Superligaen er sparket i gang historisk tidligt i år - og forpligtigelser som småbørnsfar, har jeg valgt at se AGF's tre første kampe fra sofaen.

Sådan en AGF-fan er jeg åbenbart blevet. Belært af bitre erfaringer og skuffelser, bliver stadion-turene nøje udvalgt.

Og det har vanen tro været en blandet fornøjelse.

LÆS OGSÅ: Stolpe og overligger i vejen for AGF

I sæsonpremieren i Hobro og i årets første hjemmekamp var jeg ikke så hæs som efter lørdagens bundkamp mod Lyngby. For mine frustrationer blev råbt ud, hver gang der var en aarhusiansk fejlaflevering, og dem var der en del af.

Jeg er helt med på, at banerne er vanskelige at spille på her i februar, og David Nielsens tropper var uheldige med en stolpe og en overligger, som stod i vejen. For slet ikke at tale om en Lyngby-keeper, som vel nok stod sit unge livs bedste kamp.

Alligevel er det bare for ringe og skuffende, at man ikke kan vinde over et hold, der i vinterpausen har været snublende nær en konkurs, og som har mistet en håndfuld gode spillere.

Cheftræner David Nielsen var efterfølgende ude at sige, at han er ligeglad med, om det er røvhamrende kedeligt at se en AGF-kamp, fordi der må og skal være styr på defensiven. Og at top 6 overhovedet ikke er et tema i dette forår efter det elendige efterår. 

LÆS OGSÅ: Klumme: Det elendige efterår

Og det er da absolut positivt, at defensiven ser så stærk ud, og modstanderne ikke har scoret i årets kampe. Hvis offensiven så kommer i gang - Martin Pusic ser ret farlig ud - er der måske et spinkelt håb for en top 6-placering.

Det kræver gode præstationer mod AC Horsens, FC København, OB og AaB. Derudover skal andre resultater flaske sig for AGF, hvis Carsten Werge ikke skal ud på en længere tur på jernhesten.

Jeg vil allerede nu ønske ham en god tur.

Publiceret 26 February 2018 11:45

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV