To færdselsuheld gav lang kø på motorvejen ved Hadsten

Østjyllands Politis vagtchef Christian Riis oplyser til Lokalavisen, at der mandag eftermiddag er sket to færdselsuheld på motorvejen i nordlig retning.

Det første skete klokken 15.39 ved Hadsten, hvor to biler kørte sammen. Den ene rullede rundt og endte på taget, og en person er kørt på skadestuen til kontrol.

LÆS OGSÅ: Kvinde dræbt i færdselsulykke mellem Aarhus og Randers

"Det er ikke umiddelbart alvorligt," fortæller vagtchefen.

Nogle minutter senere, klokken 15.47, skete der et nyt uheld lidt syd for det første uheld. Dette uheld er formentlig sket på grund af kø efter det første uheld, oplyser vagtchefen. Her skulle der kun være sket skade på bilerne og ingen personer.

Færdselsuheldene gav en overgang lang kø og ekstra rejsetid på op mod 40 minutter.

Ifølge den seneste melding i dag klokken 16.43 fra Trafikradioen på P4 Østjylland er køen nu ved at være overstået og nede på omkring 10 minutter.

 

 

Publiceret 26 February 2018 16:30

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV