Sanas drømmeskud sikrer AGF-sejr

En vaskeægte perle fra Tobias Sana gav mandag aften AGF en 1-0-sejr på udebane over Hobro

Af
Jonas Wrede Hansen

AGF har fået en perfekt start på forårssæsonen, efter holdet mandag aften slog Hobro på udebane i Superligaen med 1-0 på mål af svenske Tobias Sana.

Kampen startede i et højt tempo fra begge hold, men det var udeholdet fra Aarhus, som satte sig mest på spillet i første halvleg. Flere gange fik AGF sat nogle gode angreb op, men desværre manglede der lige det sidste ved flere situationer.

Hobro med især Quincy Antipas som kreatøren fik også flere gange i første halvleg vist gode takter. Det blev dog heller ikke i første halvleg til mere end lige ved og næsten for det nordjyske hjemmehold.

Første halvleg sluttede derfor 0-0, hvilket nok var meget fair i forhold til spil og chancer.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

0-0 Hobro IK - AGF #sldk #hikagf #statattack pic.twitter.com/4Bo3nJBzdi

— Alka Superliga (@Superligaen) 12. februar 2018

Fantastisk langskudsmål

AGF kom bedst ud i anden halvleg, hvor en mindre snestorm prægede de første minutter. Hobro var flere gange i starten af anden halvleg presset godt og grundigt i bund, men alligevel var det dog nordjydernes Quincy Antipas, som i det 57. minut kom frem til kampens første rigtig store chance.

Angriberen fra Zimbabwe kom næsten helt igennem forsvaret, men skuddet manglede det sidste, for at bolden endte i nettet.

Anderledes gik det otte minutter senere for svenske Tobias Sana fra AGF. Med et flot skud uden for feltet fik han skruet bolden uden om Hobros målmand, så bolden gik i mål. Et fantastisk mål fra banens bedste spiller, der sikrede AGF en fortjent sejr på 1-0 og sendte tre vigtige point til Aarhus.

AGF er med sejren kommet et skridt væk fra bunden og tættere på det sjove område i midten af tabellen.

0-1 Hobro IK - AGF #sldk #hikagf #statattack pic.twitter.com/e125paFBIM

— Alka Superliga (@Superligaen) 12. februar 2018

Kampen i tal

Hobro 0-1 AGF

39. minut: Gult til Adama Guira (AGF)

Pausestilling 0–0

64. minut: Gult til Yaw-Ihle Amankwah (Hobro)

65. minut: 0–1 Tobias Sana

80. minut: Gult til Casper Højer Nielsen

Publiceret 12 February 2018 20:45

SENESTE TV