Stjal mobiltelefon og overførte penge med MobilePay

Ung mand fik hevet mobiltelefon ud af hånden og stjålet penge via MobilePay

En 22-årig mand fik i nat ved 05-tiden stjålet sin mobiltelefon, hvorfra der blev overført et større beløb via MobilePay.

Den unge mand stod med sin mobiltelefon i hånden ude foran Old Irish Pub i Kannikegade i Aarhus C, da fire yngre mænd af anden etnisk herkomst end dansk kom gående forbi ham. Den ene af dem tog telefonen ud af hånden på ham, og så stak de af. 

LÆS OGSÅ: Ældre par taget i at dyrke sex i det fri

Den 22-årige mand løb efter dem og fik fat i telefonen, men de havde i mellemtiden nået at overføre et større på MobilePay. Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

Lokalavisen har været i kontakt med vagtchefen ved Østjyllands Politi, der ikke umiddelbart kan forklare, hvordan det er lykkedes de unge mænd at overføre penge via den 22-åriges mobiltelefon, da man skal bruge en kode for at kunne benytte MobilePay.

 

Publiceret 10 February 2018 12:45

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV