Forsvarskrumtap udnævnt som AGF's nye anfører

Kanstrup var et naturligt valg, siger cheftræner

Med Morten 'Duncan' Rasmussens skifte til Polen har AGF-cheftræner skullet finde sig en ny anfører.

Det har han nu, og valget er faldet på forsvarsspiller Pierre Kanstrup, der kom til klubben i sommer fra SønderjyskE, hvor han også bar anførerbindet.

LÆS OGSÅ: Onyszko om Duncan-skifte: Går fra et galehus til et andet

David Nielsen fortæller til AGF TV, at Kanstrup var et naturligt valg.

"Han er en dygtig fodboldspiller og spiller en position på banen, som er vigtig for et fodboldhold. Og så har det noget med hans personlighed at gøre. Pierre sørger for, at alle har det godt og går op i de gode værdier, der skal være på et fodboldhold. Han har en god balance i forhold til, hvornår der skal skraldes igennem, og hvornår der skal tages hånd om de unge spillere," siger Nielsen.

Den 28-årige AGF'er bar også anførerbindet i efterårssæsonen, når Morten 'Duncan' Rasmussen ikke var på banen, men han glæder sig nu over, at det ansvarsfulde hverv officielt er hans.

LÆS OGSÅ: AGF hiver endnu et trofæ med hjem

"Det er jeg sindssygt glad for og beæret over. Når det er sagt, så er det bare et bind på armen. Jeg bliver hverken en anden person eller spiller af at få et bind, og jeg indgår på lige vilkår som alle andre. Så på den måde er der ikke nogen forandringer," siger Pierre Kanstrup.

Kanstrup og resten af AGF-mandskabet skal igen i Superliga-ilden på mandag, hvor Hobro venter i forårspremieren.

dp

Publiceret 07 February 2018 10:09

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV