Stadsarkitekt Stephen Willacy til borgermøde på Centralværkstedet i 2015. Foto: Scanpix/Christian Klindt Sølbeck

Stadsarkitekt Stephen Willacy til borgermøde på Centralværkstedet i 2015. Foto: Scanpix/Christian Klindt Sølbeck

Stadsarkitekt om byudvikling:

“Der kommer mere fokus på yderområder”

Kommunens stadsarkitekt mærker mere politisk fokus på udkanten

Af
Louise Nyvang Burmeister

Aarhus vokser og vokser. Flere indbyggere, flere virksomheder, flere boliger. Det har været Aarhus Kommunes politik at gøre Aarhus markant tættere frem for større i udbredelsen. Der skal være plads til 450.000 aarhusianere og 250.000 arbejdspladser i 2050, uden at byen vokser væsentligt i areal.

LÆS OGSÅ: Chefredaktørens klumme: Ønsker byrådet, at vi alle bor indenfor Ringvejen?

Men glemmer man kommunens yderområder i sin iver for at bygge boliger i midtbyen, omdanne havnen til ny bydel, gøre plads til letbanen og udbygge Universitetet?

Lokalavisen Aarhus har spurgt stadsarkitekt Stephen Willacy, om hans rolle i planlægningen af byens udvikling og hans syn på midten versus yderområdet.

“Det er meget naturligt, at der er fokus på midtbyen, når der er så mange, der gerne vil være her. Hoteller vil ind, virksomheder vil bygge domiciler, og mange der gerne vil bo der. Men der skal også tages hånd om satellitbyerne eller forstæderne, så de ikke står statisk, men også har gode skoler, institutioner, plejecentre og i det hele taget en mangfoldighed. Og en offentlig transport, der fungerer. Vi skal sikre, at de servicefunktioner er til stede,” siger Stephen Willacy.

LÆS OGSÅ: Comwell udvider højhus i Aarhus med 15 etager

Han har siden 2012 været kommunens stadsarkitekt - en rolle som en fri fugl, som han selv karakteriserer det. Formelt under Teknik og Miljø, men i realiteten rådgiver for alle magistrater og den eneste ansatte, han har, er en sekretær.

“Jeg holder styr på kommunens arkitekturpolitik. Jeg er rådgiver, coach, sparringspartner, inspirator, fagdommer eller rådgiver i arkitektkonkurrencer, som kommunen udbyder. Jeg bliver inddraget i rigtig mange sager og er med i mange diskussioner i Teknisk Udvalg. Det gælder både de store visioner, men også helt lavpraktisk som materialevalg til et tag,” forklarer Stephen Willacy, der generelt mener, at Aarhus skal have en arkitektur af sin tid.

Hans holdning til byggerier kan dog til enhver tid trumfes af politikerne. Det er i sidste ende byrådet, der bestemmer, hvor højt eller hvorhenne et byggeriet skal placeres.

“Jeg bliver mange gange stemt ned. Ja, det er da frustrerende, men de kampe må man tage. Nogle gange får jeg at vide: Ja, det er en ommer, Stephen. Så må vi tilpasse byggeriet,” siger den engelskfødte arkitekt, der har boet i Aarhus i 33 år.

Holder livlinjen varm

Han oplever nu en stigende interesse for yderområderne i kommunen.

“Jeg mærker stor politisk interesse for at sætte fokus på de yderliggende bysamfund i kommunen. Så det hele ikke er i midtbyen. At fastholde tilgængeligheden til de her bydele, holde livlinjen varm. Og det kan jeg sagtens se for mig. Nogle af byerne langs letbanen bliver fortættet. Men der skal også være tæt offentlig transport til de andre bysamfund,” siger Stephen Willacy siddende på sit kontor på rådhuset, i hjørnet ud mod Park Allé og Agnete og Havmanden, hvor hans og de seks forgængeres portrætter hænger på væggen.

LÆS OGSÅ: Chefredaktørens klumme: Udkants-Aarhus udsultes

Det er ikke alle byggesager, stadsarkitekten er inde over. Den nye bydel, Nye, der bygges nord for Aarhus, har hen ikke været involveret i fra begyndelsen, men boligområdet ved Lisbjerg Bakke har han været med til at udvikle, og byggeriet af godt 600 boliger på den gamle Gasa-grund i Tilst har han været med til at tilpasse.

“Der er mange projekter, jeg ikke ser. Hvis det er mindre komplekst, så er jeg måske ikke inde over. Men helhedsplaner og udviklingsplaner er jeg med i. Og jeg engagerer mig også i borgermøder,” siger han og tilføjer: 

“Jeg lytter til strømninger i samfundet, når jeg er til borgermøder. Borgerinddragelse er meget vigtigt, men man kan ikke forvente, at alle ønsker bliver imødekommet. Det er demokratiet, når det er bedst.”

Stadsarkitekten, der i sommer forlængede sin ansættelse frem til slutningen af 2019, har været meget aktiv i forbindelse med det nye byggeri på Frederiksbjerg Plads, Aarhus Ø , udviklingen af sydhavnen, Psykiatrisk Hospital og Tage-Hansens Gade (det gamle Amtssygehus).

“Aarhus vil gerne være international anerkendt arkitektby. Så skal vi også have noget at vise frem! Jeg vil helst ikke have middelmådighed. Men jeg vil rigtig gerne diskutere og er ikke bange overhovedet. Det er mit fornemste job inden for de politiske retningslinjer, at sige: Vi tør godt,” siger stadsarkitekten.

Kan du forstå, hvis man i Malling, Harlev eller Løgten sidder og tænker, hvad med os herude?

“Ja men, vi har en del fællesråd, som vi bruger flittigt og diskuterer med. De har meget stor værdi som brobygger til lokalsamfundet. Der er øget opmærksomhed til at tage dem med, og nu skal vi fortsætte den dialog. De bysamfund, hvor borgerne er virkelig engagerede, skal nok overleve. Det er virkelig godt at se.

Når det nye byråd får fodfæste, så kommer der nye rammer for det. Og jeg er meget, meget spændt på, hvordan det bliver oversat til politik. Hvis vi skal have en kommune i balance, så skal vi selvfølgelig også kigge mere uden for ringvejen.” 

Aarhus Kommune har haft en stadsarkitekt siden 1919, dog med en afbrydelse fra 2006 til 2007, hvor man redefinerede rollen.

Udkanten i centrum

At Aarhus skal gøres markant tættere, men ikke vokse i bredden, er et politisk mål med planstrategien 'Klog vækst frem mod 2050'. Byrådet fortætter kommunen med byggeri i højden gang på gang. Men glemmer man udkanten i sin iver for at gøre plads til alle aarhusianere inden for ringvejen?

Med artikelserien 'Udkanten i centrum' sætter Lokalavisen Aarhus spot på yderområderne. 

Kontakt os gerne, hvis I føler jer glemt i udkanten; redaktion.aarhus@lokalavisen.dk

Publiceret 06 February 2018 18:00

SENESTE TV