Medie:

Brand i børnehave var påsat

Branden i Kløverhulen i Højbjerg tilbage i november var påsat. Det skriver Århus Stiftstidende og oplyser, at sagen fortsat efterforskes af politiet

Tilbage i november udbrændte daginstitutionen Kløverhulen på Nygårdsvej i Højbjerg. I dag skriver Århus Stiftstidende, at branden var påsat.

LÆS OGSÅ: Daginstitution totalt udbrændt i nat 

Østjyllands Politi har over for avisen slået fast, at den var påsat og fortsat bliver efterforsket. Gerningsmændene er endnu på fri fod.

"Der er blevet sat ild til nogle ting i et skur, som er bygget ind i institutionen. Der er ikke brugt tændvæsker, men branden i Kløverhulen var påsat. Vi har endnu ikke rejst nogle sigtelser," siger Jeanette Løw Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til Århus Stiftstidende.

Branden blev anmeldt til politiet 17. november sidste år klokken 00.22. Først klokken 05.00 om morgnen var brandvæsnet færdig med at slukke branden. Ingen personer kom noget til ved branden. 

Institutionen Kløverhulen i den aarhusianske forstad har huset børn fra 0 til 6 år, som sidenhen er blevet placeret i andre daginstitutioner. Ifølge Århus Stiftstidende bliver Kløverhulen genopbygget, men forventes først at stå færdigt i 2019.

jwh

Publiceret 06 February 2018 20:30

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV