Kørt ned i Viby:

Tidligere dansk tv-værtinde forsøgt dræbt på åben gade

Havde planlagt drabet i flere måneder

Af
Af Jacob Nielsen

Det var en kendt tidligere dansk tv-værtinde, der tidligt onsdag morgen den 10. januar blev kørt ned med vilje i Sønderhøj i Viby syd for Aarhus. Kvinden blev kørt ned af en 23-årig mand, som igennem længere tid har stalket hende. Det skriver Ekstra Bladet.

De seneste to år har den 23-årige chikaneret og krænket kvinden et utal af gange, og han havde også et polititilhold mod at opsøge hende, da påkørslen fandt sted ved hendes arbejdsplads.

LÆS OGSÅ: Kvinde skulle dræbes: Hun er 'sluppet' med brækket ben

Ved sammenstødet med bilen pådrog den tidligere tv-vært, som ikke ønsker sit navn frem, flere kvæstelser blandt andet dobbelt lårbensbrud. Hun er nu sygemeldt.

Dagenn efter episoden blev den 23-årige mand varetægtsfængslet i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Under grundlovsforhøret forklarede han, at det var med fuldt overlæg, at han kørte kvinden ned, og at hun skulle dø.

Han havde ifølge Ekstra Bladet planlagt drabsforsøget i flere måneder.

Gerningsmanden skal mentalundersøges.

Publiceret 06 February 2018 08:00

SENESTE TV