AGF hiver endnu et trofæ med hjem

Sejr i The Atlantic Club efter straffesparkskonkurrence

Der er grund til optimisme forud for sidste halvdel af Superliga-sæsonen. I hvert fald hvis man regner testkampe for indikator for, hvordan formen er hos et hold.

AGF har nemlig nu formået at hove hele to trofæer hjem i vinterpausen. Først da klubben blev den første vinder af den nye, danske indendørsturnering i KMD Cup, og mandag da aarhusianerne vandt testkampsturneringen The Atlantic Cup, der, skal det retfærdigvis nævnes, ikke ligefrem havde deltagelse af europæiske tophold. Se grupperne længere nede i artiklen.

LÆS OGSÅ: Tørken er slut: Endelig et trofæ til AGF

Men sejr blev det, og det blev det efter en finale mod tjekkiske FK Jablonec, der blev besejret i en straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid.

Svenske Tobias Sana scorede AGF's enlige mål i den ordinære spilletid. Eneste AGF'er med en afbrænder i straffesparkskonkurrence var forsvarsspiller Pierre Kanstrup.

En god optakt til mandagens forårspremiere mod Hobro.

Kampfakta:

AGF - FK Jablonec 6-5 (efter straffespark, ordinær kamp 1-1)

1-0: Tobias Sana (25')

1-1: Jakub Povazanec (51')

----

Straffespark:

2-1: Jakob Ankersen

2-2: Jablonec

Pierre Kanstrup brænder

Jablonec brænder

3-2: Niklas Backman

3-3: Jablonec

4-3: Daniel A. Pedersen

4-4: Jablonec

5-4: Martin Pušic

5-5: Jablonec

6-5: Magnus Kaastrup

Jablonec brænder

dp

Publiceret 06 February 2018 06:23

SENESTE TV