Video-efterlysning gav pote:

29-årig pirattaxa-chauffør anholdt

29-årig mand genkendt på video, politiet har delt

For fire dage siden offentliggjorde Østjyllands Politi en video, hvor man ser en mand gå ind på en tankstation i Silkeborg og handle.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser denne mand for tyveri i pirattaxa

Politiet mener, at manden på videoen står bag et tyveri af et Dankort, som der er blevet hævet flere tusinde kroner på. Tyveriet fandt sted natten til lørdag 2. september i Aarhus, hvor en 22-årig lettere beruset mand satte sig ind i en bil, som han troede var en almindelig taxa.

Det var det ikke. Det var en 'pirattaxa' med en falsk dankortterminal, som den 22-årig benyttede til at betale for turen. I forbindelse med betalingen er dankortet formentlig blevet stjålet af chaufføren, som ifølge politiet er identisk med manden på videoen, der benytter dankortet på tankstationen.

— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) 5. februar 2018

Det er en mand på 29 år, som politiet har fundet frem til i forbindelse med efterlysningen. Han er blevet sigtet for tyveri og databedrageri, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

jr

Publiceret 05 February 2018 14:00

SENESTE TV