Mand fra Aarhus dræbt i færdselsulykke

To biler stødte frontalt sammen

En mand på 23 år blev i dag klokken 17.16 dræbt i en færdselsulykke i Hasselager.

Den unge mand kom kørende i bil på Jegstrupvej, hvor han stødte frontalt sammen med en anden bil. Føreren af denne bil, en mand på 50 år, slap uskadt fra ulykken, oplyser politiet. Der var ikke andre personer i nogle af bilerne.

"En af dem mister herredømmet over sin bil. Det skal bilinspektøren afklare," siger Østjyllands Politis vagtchef Bo Christensen til Lokalavisen.

LÆS OGSÅ: Muskelhund bed flere personer, før politiet skød den

Ulykken skete så vidt vides ikke i forbindelse med en overhaling, og vagtchefen kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om der blev kørt stærkt. Det skal bilinspektørens tekniske undersøgelser afklare.

— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) 5. februar 2018

Den tragiske ulykke skete på Jegstrupvej lige syd for krydset ved Hovedvejen. Den 23-årige kørte mod syd, mens den 50-årige bilist kørte mod nord på Jegstrupvej, oplyser vagtchefen.

Den dræbte mand på 23 år er fra Aarhus-området. Vagtchefen ønsker ikke at indsnævre det nærmere, da ikke alle pårørende har fået besked.

ØXENHOLT FOTO

ØXENHOLT FOTO

ØXENHOLT FOTO

ØXENHOLT FOTO

Publiceret 05 February 2018 20:00

SENESTE TV