Iværksættere:

Unge gutter fikser dit CV

Tre unge iværksættere har skabt virksomheden LavmitCV

Du er arbejdsløs, eller også har du lige opdaget drømmejobbet, og du vil gøre alt for at få det. Men for at komme gennem det berømte job-nåleøje, så skal du lige have smidt en ansøgning og et CV af sted, og det er der mange, der har svært ved at lave, så det rammer skiven helt perfekt.

Samme oplevelse havde de to unge iværksættere, 20-årige Mads Blom Nikolajsen og 21-årige Matias Bøgvad, da de skulle skifte job efter ansættelse i virksomheden Too good to go, der er en madspilds-app.

LÆS OGSÅ: Så er datoen klar: Denne dag åbner Sephora i Aarhus

De havde svært ved at lave et CV, der skilte sig ud, og synes mest af alt, at det de fik skrevet var noget skrammel.

“Vores kammerat Daniel Buus Christiansen, som vi også arbejdede med i Too good to go, er grafisk designer, og hans CV var bare helt anderledes at se på. Vi ville gerne give ham penge, så han kunne hjælpe os med at lave et fedt CV, og sådan opstod vores virksomhed over en kop kaffe og en snak,” fortæller Matias Bøgvad, der sammen med Mads Blom Nikolajsen står for driften i virksomheden LavmitCV, mens Daniel også er en del af virksomheden, men samtidig passer et job ved siden af hos Tryg.

Journalistspirer hjælper

De tre gutter fik idéen til iværksættereventyret i november og gik i luften i starten af det nye år.

“Man kan få hjælp til korrekturlæsning af sin ansøgning og til at lave CV'et. Vi skal bare have indholdet, og så sætter vi det grafisk, lækkert op og sender det retur inden for en-to dage. Vi har ansat tre journaliststuderende til at hjælpe med korrekturlæsningen og omskrivningen af ansøgninger,” siger Matias Bøgvad.

LÆS OGSÅ: Verdens største Selected-butik har slået dørene op i Aarhus

Virksomheden har indtil videre oplevet, at mange, af dem de har hjulpet, er blevet kaldt til samtale.

Foruden private mennesker er LavmitCV nu også begyndt at samarbejde med virksomheder, som har afskediget medarbejdere. Ofte bliver de tilbudt et outplacement-forløb, og nu vil LavmitCV hjælpe med ansøgninger og CV til disse mennesker.

Det her er et eksempel på, hvordan et CV kan se ud, når LavmitCV har haft fingrene i det.

Det her er et eksempel på, hvordan et CV kan se ud, når LavmitCV har haft fingrene i det.

Publiceret 04 February 2018 11:30

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV