Madanmeldelse:

Kronch på Sjette Frederiks Kro er en idyllisk oplevelse

Af
Af Sofie Duedahl Lauridsen

Aarhus Update

Sjette Frederiks Kro er til ingen overraskelse en kro, men også en restaurant, i Risskov, der ligger lidt uden for Aarhus. Sjette Frederiks Kro opført 1826, og er som bygning fredet. Derfor summer stedet af kultur og historie.

LÆS OGSÅ: Madanmeldelse: Frokost på Aarhus' smukkeste kro - forførende smørrebrød til til priser, man tror, er løgn

Derudover serverer kroen, hvad vi vil kalde for en idyllisk brunch - både på grund af omgivelserne og maden. Hver lørdag og søndag holder Sjette Frederiks Kro Kronch-buffet fra klokken 8.30 - 13.00. En god oplevelse, som vi gerne vil dele med jer.

Kvalitet er et nøgleord her

Brød er ikke bare brød. Drikkevarer er ikke bare drikkevarer. Tilbehør er ikke bare tilbehør. Hvert fald ikke på Sjette Frederiks Kro. For én gangs skyld oplever vi, hvordan det vellykket er muligt at få kvantitet og kvalitet til at gå hånd i hånd - YES!! Vi får drikkevarer ad libitum.

Oste. Foto: Aarhus Update

Oste. Foto: Aarhus Update

Mor Anna er også med

Brødet og kagerne er friskbagt fra bageriet Mor Anna, der deler samme ejer som Sjette Frederiks Kro. Der er et flot udvalg. Koldhævet brød, knækbrød og rugbrød. Vores søde tand (og vores øjne) mener også, at vi skal smage udvalget af morgenkager; kanelsnegle og hindbærsnitter. Kagerne er lavet i dejlige små størrelser. Det passer os perfekt, da vi allerede er godt mætte, da vi kommer til den søde del af Kronch-buffeten.

LÆS OGSÅ: Madanmeldelse: Smuk og solrig frokost på Sjette Frederiks Kro

Tør-kagen smager slet ikke tørt. Et dejligt tykt lag hindbærmarmelade får de to sprøde snitter til at hænge sammen. Det smager lækkert - smagen af smør! Fedmen og sødmen, kombineret med syrlighed fra marmeladen, går godt sammen. De frysetørrede bær er kronen på hindbærsnitte-værket. Vi er alt i alt glade for, at Mor Anna er med os ved Kronch-buffeten på Sjette Frederiks Kro.

Brød og kager. Foto: Aarhus Update

Brød og kager. Foto: Aarhus Update

En brunch med (delikate) klassikere

På buffeten er der mange brunch-klassikere. For eksempel blødkogte æg, økologisk skyr, frisk frugt, forskellige oste, pølse, leverpostej og så videre. De fleste af klassikerne er dog spicet op, så det almindelige bliver spændende og mere delikat.

Skyr serveres ofte med en form for müsli. Men ved Sjette Frederiks Kro er müslien hjemmelavet honningristet müsli - igen fra Mor Anna. Vi synes egentlig, at der er gået lidt for meget “skyr-i-danskerne”… Men müslien fra Mor Anna, der tager den syrlige smag fra skyren. Tak!

Lækker brunch. Foto: Aarhus Update

Lækker brunch. Foto: Aarhus Update

Laks i munden og havblik i øjnene

Vi får den største madglæde ved indtagelse af den koldrøgede færøske laks, der stammer fra Sjette Frederiks Kro's eget røgeri. Hold da ****, hvor smager den godt!

På trods af en god fasthed, smelter laksestykkerne alligevel på tungen. Den røgede aroma kommer virkeligt til sin ret. Laksen er efter vores mening specielt god, fordi den er i balance: Den smager både af fisk, af salt og af røg. Laksen i munden og havblik ud over Aarhus Bugt i øjnene - dét er en god kombination.

Brunchen smager så lækkert. Foto: Aarhus Update

Brunchen smager så lækkert. Foto: Aarhus Update

Rigtig kro-hygge og lokation i weltklasse

Der er tale om en lokation i weltklasse. Vi glemmer fuldstændig, at vi er taget inde fra det travle Aarhus og ud til et sted, der giver os 110 procent sindsro. Stress og jag eksisterer ikke på Sjette Frederiks Kro. Levende lys og rustikke keramikkrus... Dét kan ligesom bare et eller andet!

Sjette Frederiks Kro har lagt det bedste fundament for ægte kro-hygge! Personalet er dejlig uformelle, og der er en helt speciel rolig stemning på kroen. Nærmest mediterende.

Vi nød det. Foto: Aarhus Update

Vi nød det. Foto: Aarhus Update

Vores mening

Der skal meget til, før en brunch bliver i ens tanker flere dage efter indtagelse. Specielt fordi brunch er blevet så almindeligt - mange stedet kedeligt. Derfor skal der også mere til, før én brunch adskiller sig fra mængden. Selve brunch-buffeten på Sjette Frederiks Kro er heller ikke konceptuel unik i vores øjne. Men råvarene var udvalgte, og det var gennemtænkte.

Men det er hele oplevelsen af at være på Sjette Frederiks Kro tilsammen, der er unik - og uden sammeligning. Kombinationen af en lækker brunch, en weltklasse lokation og kro-hyggen er unikt. Vi synes klart, at denne kombination er 300 kroner værd og helt sikkert også en del mere. Ubetinget ros herfra og igen må vi kvittere med en anbefaling af de helt store.

Foto: Aarhus Update

Foto: Aarhus Update

Foto: Aarhus Update

Foto: Aarhus Update

Sjette Frederiks Kro

Salonvejen 1
8240 Risskov
Telefon: 86 16 14 00

Publiceret 02 February 2018 10:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV