Pressefoto

Pressefoto

Fem gode steder at nyde naturen med en gåtur

Århus Onsdag guider dig til fem gode gåturssteder, hvor du kan nyde den smukke natur i området

Af
Af Astrid Hellerup Madsen

LÆS OGSÅ: Den store gin og tonic guide til gode barer i Aarhus

Egå Engsø

Egå Engsø er et mekka for fugleentusiaster. På sydsiden af søen, 800 meter vest for p-pladsen på Viengevej 7 i Risskov, er et fugletårn med udsigt til hele området og forhåbentlig nogle af mange fugle, der holder til der. Er du heldig, kan du se sjældne fugle som havørne eller traner. Turen rundt om søen er på 5,2 kilometer, og i området er også en legeplads med stenaldertema. 

Foto: Mostphotos

Foto: Mostphotos

Brabrandstien

Brabrandstien er flittigt brugt af både cyklister, løbere og gående. Hele vejen rundt om Brabrand Sø er en asfalteret sti, så har du de gode sko på, kan du tage hele turen rundt. Ellers er det nemt at komme ud på stien, både fra blandt andet Carl Blochs Gade i midtbyen og fra flere p-pladser i nærheden af stien. Der er bænke undervejs på strækningen, ofte på gode udsigtssteder.

Pressefoto

Pressefoto

Dyrehaven i Højbjerg

Dyrehaven i Højbjerg er et oplagt mål for en gåtur. Undervejs i besøget kan du mellem træerne og rundt omkring på bakkerne se havens faste beboere, sika- og dåvildt. Hjortene holder sig for det meste på afstand, men har du æbler eller gulerødder med til dem, kommer de springende. Selv om de ser søde ud med de bløde muler og store ørne, er det ikke kæledyr. 

Foto: Mostphotos

Foto: Mostphotos

Mols Bjerge

Mols Bjerge og området omkring Molslaboratoriet er året rundt et besøg værd. Molslaboratoriets arealer på 1,5 kvardratkilometer er vildnis, altså et område hvor naturen passer sig selv. I det store indhegnede område går vildheste og køer frit som en del af stedets 'rewilding'-projekt. Brug de afmærkede stier til at finde rundt i store, bakkede, græsbeklædte landskab. 

Pressefoto

Pressefoto

Foreninger med vandreture

Aarhus Fodslaw og Aarhusafdelingen af Dansk Vandrelaug er foreninger, der flere gange om ugen arrangerer vandreture af varierende sværhedsgrad og længde. Her kan du komme med på gåtur og nyde både naturen og fællesskabet undervejs. Mødestederne skifter fra gang til gang. 

Pressefoto

Pressefoto

Publiceret 27 January 2018 10:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.