Den bygning der i dag er Kvindemuseet og Besættelsesmuseet var i 1944-45 det midtjyske hovedkvarter for Gestapo, det tyske sikkerhedspoliti. Her er bygningen set fra Mejlgade. Hovedkvarteret var sikret med pigtrådshegn, miner og på hvert hjørne var der maskingeværsreder i bunkere. Det var herfra, at bekæmpelsen af modstanden i store dele af Jylland blev koordineret.

Den bygning der i dag er Kvindemuseet og Besættelsesmuseet var i 1944-45 det midtjyske hovedkvarter for Gestapo, det tyske sikkerhedspoliti. Her er bygningen set fra Mejlgade. Hovedkvarteret var sikret med pigtrådshegn, miner og på hvert hjørne var der maskingeværsreder i bunkere. Det var herfra, at bekæmpelsen af modstanden i store dele af Jylland blev koordineret.

Aarhus får nyt besættelsesmuseum

Nordea-fondens støtte på over 8 millioner kroner gør nyt museum muligt

Aarhus får et nyt besættelsesmuseum, som kommer til at ligge i museets eksisterende bygninger på Domkirkepladsen, der var Gestapos hovedkvarter i Aarhus under krigen.
Den nye udstilling tager udgangspunkt i Aarhus' besættelseshistorie med særlig fokus på dagligdag, modstandskamp og den nazistiske undertrykkelse og terror, der især ramte byen i krigens sidste to år. 
LÆS OGSÅ: Mindeord om tidligere modstandsmand Erik Svensson
"Besættelsen var en tid, hvor vores demokratiske institutioner, kultur, fællesskab og sammenhængskraft blev udsat for hårde prøvelser. Med den nye udstilling sigter vi efter at aktualisere de svære etiske dilemmaer, som almindelige aarhusianere stod overfor dengang, og som stadig er relevante i dag. Ny viden om besættelsestidens Aarhus gør os i stand til at fortælle nye, stærke historier og samtidigt tegne et langt mere nuanceret billede af tiden. Vi tror på, at det vil gøre museet relevant for endnu flere besøgende," siger Besættelsesmuseets leder Søren Tange Rasmussen i en pressemeddelelse fra Den Gamle By, som besættelsesmuseet hører under.
 

Idetegning af den kommende udstilling på Besættelsesmuseet. Tegning viser Cellegangen med bevarede detentionsceller, hvor modstandsfolk blev udsat for tortur og afhøringer. I Den nye udstilling bliver gangen og cellerne ført tilbage til 1944/45, hvor det tyske sikkerhedspoliti havde hovedkvarter i bygningen.

Idetegning af den kommende udstilling på Besættelsesmuseet. Tegning viser Cellegangen med bevarede detentionsceller, hvor modstandsfolk blev udsat for tortur og afhøringer. I Den nye udstilling bliver gangen og cellerne ført tilbage til 1944/45, hvor det tyske sikkerhedspoliti havde hovedkvarter i bygningen.

Millioner fra Nordea-fonden

Det nye museum bliver udviklet og opbygget af det samme team af fagfolk, som skabte Den Gamle Bys underjordiske tidsrejse i udstillingen Aarhus Fortæller, der åbnede i april 2017. Besættelsesmuseets frivillige medarbejdere vil også deltage i projektet, som bliver til virkelighed på grund af støtte på 8.376.000 kroner fra Nordea-fonden.
LÆS OGSÅ: Skudhul fra krigen minder Forældreskolen om sin historie
"Anden verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark satte vores frihed og demokratiske værdier under pres. Mange tager i dag frihed og demokrati for givet, og netop derfor er det vigtigere end nogensinde at formidle en nuanceret og nutidig fortælling om en svær periode i danmarkshistorien. Den Gamle By vil også i fortællingen om besættelsestiden mestre at skabe relevans og et stærkt afsæt til samtaler mellem museets gæster," siger Henrik Lehmann Andersen, direktør for Nordea-fonden.
Fondens støtte går også til udvikling af undervisningsmateriale samt en række faste arrangementer såsom algang, musik, dans, mad- og smagsoplevelser. Arrangementer lægges på mærkedage som folkelige markeringer af besættelsestiden og den efterfølgende befrielse.

Billedet er taget i hemmelighed ned af Rosensgade og viser Gestapos arrestbygning - det nuværende Kvindemuseum/Besættelsesmuseum. På billedet ses også et af sikkerhedspolitiets frygtede udrykningshold. Historien om, hvordan aarhusianerne oplevede og reagerede på undertrykkelsen bliver en væsentlig del af det nye museums formidling.

Billedet er taget i hemmelighed ned af Rosensgade og viser Gestapos arrestbygning - det nuværende Kvindemuseum/Besættelsesmuseum. På billedet ses også et af sikkerhedspolitiets frygtede udrykningshold. Historien om, hvordan aarhusianerne oplevede og reagerede på undertrykkelsen bliver en væsentlig del af det nye museums formidling.

Samarbejde med Kvindemuseet

Besættelsesmuseet deler hus med Kvindemuseet.
”Vi er rigtig glade for, at formidlingen i Besættelsesmuseet kan blive løftet, og vi har lavet et aftale med Besættelsesmuseet om et øget samarbejde. Kvindemuseet har en café og lokaler, hvor der er bedre mulighed for at arrangere foredrag med mere, og vi ser frem til, at vores to museer sammen kan udvikle nye, fælles arrangementer og på sigt også et billetsamarbejde,” siger Merete Ipsen, leder af Kvindemuseet.
LÆS OGSÅ: Luftangreb i 1944: Øjenvidne fandt stikkers navn i ruinerne
Åbningen af det nye museum er planlagt til april 2020 og vil således både markere 80-året for besættelsen og 75-året for befrielsen.
jr
 

Besættelsesmuseet i Aarhus

• Museet har til huse i Aarhus' gamle rådhus og politistation ved siden af domkirken. 
• Bygningen blev i 1944-45 anvendt som hovedkvarter for det tyske sikkerhedspoliti i Midtjylland.
• Museets ansvarsområde er Aarhus' historie 1940-45. 
• Museet blev oprettet som en privat forening i 1982 og åbnede de første udstillinger i 1983.
• Museet blev i 2009 en del af Bymuseet i Aarhus og opnåede dermed statsanerkendelse. 
• I 2011 blev museet en selvstændig afdeling under Den Gamle By.

Budget for det nye Besættelsesmuseum
• Det nye Besættelsesmuseum har et samlet budget på 11.829.000 kr. Beløbet dækker renovering, udstilling, udvikling af undervisningsmateriale og arrangementer.
• Nordea-fonden støtter projektet med 8.376.000 kr. til etablering af udstilling, undervisningsmateriale og arrangementer. 
• Aarhus Kommune har afsat 1.590.000 kr. til renovering af lokaler. 
• Fabrikant Albert Nielsens og hustru Anna Nielsens Fond har støttet med 50.000 kr. til dokumentation og produktion af interviews. 
• Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat har støttet med 50.000 kr. til dokumentation og produktion af interviews.
• Besættelsesmuseets Venner har doneret 100.000 kr. til projektet.

Vigtige samarbejdspartnere
• Kvindemuseet i Danmark – udvikling af fælles arrangementer. 
• Børnekulturhuset i Aarhus – udarbejdelse af undervisningsmateriale.
• Aarhus Musikskole, Dansk Vandrelaug og koreograf Ulla Krebs Bille – udvikling af arrangementer.
• Danmarkshistorie.dk ved Aarhus Universitet – fælles formidling af Besættelsestidens historie.
• MMEx og M2Film – udvikling af digital formidling.
• Open air museum Bokrijk, Belgien – udvikling af udstillingen og digitale installationer.

Følgegruppe
Til projektet vil der blive etableret en faglig følgegruppe med repræsentanter fra Det Kongelige Bibliotek, Frihedsmuseet, Frøslevlejrens Museum, Kvindemuseet, Tirpitz-museet, Historisk Samling for Besættelsestiden ved Esbjerg Museum og Aarhus Universitet.

 

Publiceret 18 January 2018 14:00