Anne-Mette Rahbæk og Ea Swensson har udviklet et spil, hvor man kan teste børns syn i trygge rammer. Pressebillede

Anne-Mette Rahbæk og Ea Swensson har udviklet et spil, hvor man kan teste børns syn i trygge rammer. Pressebillede

Børns øjne kan tjekkes med spil

På Dokk1 kan man se spillet “Øje Øje, Kaptajn”, som to studerende har udviklet til at teste børns syn

Af
Af Stine Østergaard

Ea Swensson og Anne-Mette Rahbæk har udviklet et piratspil, som skal teste børns syn. Aarhus Kommune har fået øjnene op for spillets kvaliteter, og har derfor inviteret de unge kvinder til at demonstrere deres spil på Dokk1.
Piratspillet skal teste børns syn, så eventuelle problemer kan opdages i tide. Børn skal gennem leg kunne teste spillet derhjemme i trygge rammer i stedet for i optikerens stol med et monstrum af et instrument foran øjnene. Piratspillet hedder ”Øje Øje, Kaptajn”.
Velfærdsteknologi er betegnelsen for en teknologi, der skal hjælpe mennesker til en bedre og nemmere hverdag ved hjælp af digitale og teknologiske opfindelser – eksempelvis en robotstøvsuger eller en automatisk lift, der skal hjælpe sengeliggende ældre mennesker med selv at komme ud af sengen.
”Vi er i Aarhus Kommune på udsigt efter nye og spændende løsninger inden for teknologi, der kan hjælpe med at forenkle nogle arbejdsgange til glæde for andre, og vi kan se store muligheder i piratspillet,” fortæller Kirsten Rud Bentholm, som er leder af DokkX, Center for Frihedsteknologi i Aarhus, i en pressemeddelelse.
De to unge kvinder er studerende på Erhvervsakademi Dania i Randers og er i øjeblikket i praktik i hver sin optikerforretning i henholdsvis Hadsund og Randers.
 

Publiceret 16 January 2018 10:00