Reuse:

Vi glæder os til at flytte

Ved onsdagens byrådsmøde blev det besluttet, at Reuse skal flytte til Sydhavnen

Af
Camilla Olesen

Siden april 2015 har den gentænkte genbrugsstation Reuse haft til huse på arealerne ved Godsbanen, men på onsdagens byrådsmøde blev det besluttet, at Reuse etableres på Sydhavnen i en syv-årig periode fra medio 2018 til og med 2024 og overgår fra projekt til drift med et budget på 2,7 millioner kroner om året.
LÆS OGSÅ: Officielt: Reuse flyttes til havnen og får støtte i syv år

Reuses nye lokation bliver på hjørnet af Jægergårdsgade og Sydhavnsgade.
Hos Reuse er man tilfreds med den nye løsning. 
"Vi er glade for, at forslaget er gået igennem, og at vi bliver permanente. Når de syv år er gået, finder vi ud af, om vi skal blive i lokalerne, eller vi skal et andet sted hen,” lyder det fra daglig leder af Reuse, Sara Krogager.
For hende giver det god mening, at Reuse skal ligge i tomme bygninger, der ikke længere bliver brugt, da det er lige i Reuses ånd.
“Det bliver fedt, at vi skal flytte, for vi får mulighed for at sætte flere ting frem, og vi er heller ikke så afhængige af vejret. På den måde er der mange flere ting, der kan passes godt på,” siger hun.

Publiceret 12 January 2018 11:31

SENESTE TV