Unikt hus fra Skanderborg rykker til den Den Gamle By i Aarhus

Det unikke hus fra Adelgade 61 er nu under genopførsel i Den Gamle By

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

Det unikke hus, der engang lå i Adelgade 61, og som blev fjernet i 2010 for at gøre plads til Bloms Butikscenter, genopstår nu i Den Gamle By i Aarhus.
 
Genopførelsen af huset i 1900-talsdelen af Den Gamle By er allerede langt fremskredet. Der skal indrettes en tidstypisk farve- og tapethandel anno 1974 i butikken. Men det er endnu ikke fastsat, hvornår huset indvies. Men formentlig op til sommerferien 2019.
 
LÆS OGSÅ: Galten får ikke lov at beholde 'Kvinde på bænk' 
 
Huset blev opført på Adelgade 61 i 1896 som en lille nationalromantisk bygning med karnap mod gaden. Bygherre var barber Johannes Brunschvig Petersen, som havde overtaget et ældre lavt hus på adressen efter sin far.
 
Huset er i to etager samt kælder og tagetage med renæssanceagtig kvist ligeledes mod gaden. Nederste etage stammer fra bygningens en-etages forgænger.
 
I Skanderborg har det været et unikt hus, der blandt andet udkom på postkort.
 
Husets arkitektur kaldes for historicisme, og er en europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede tidligere stilarter. En stil, der især var populær i Danmark i perioden 1850-1910.
 
Husets meget pyntede gavle tiltrak sig opmærksomhed, men også indvendigt var huset pyntet. I stueetagen var der glasloft og på første sal sad et kassetteloft i træ.
 
I stuetagen var der oprindelig en barbersalon, som i løbet at 1920'erne efterhånden blev omdannet til en vin- og tobaksforretning. 1. og 2. sal var indrettet til lejlighed for butiksindehaveren.
 
En periode i mellemkrigstiden var der badeanstalt i kælderen som følge af, at der i 1926 blev installeret centralvarme i huset, og opsat et badekar på løvefødder.
 
Fra 1969 til 2010 husede bygningen Anbi Brugskunst med tøj og kunsthåndværk, og lejligheden blev nedlagt.
Da bygningen blev pillet ned, flyttede forretningen, der nu kun hedder Anbi, til Adelgade 67, hvor den fortsat er.
 
Det samlede areal fordelt på forhusets fire etager og sidehusets to etager udgør 166 m2.

Skanderborghuset er kun 4,5 meter i bredden. Det opføres i Sønderbrogade i Den Gamle By, hvorfra der er udsigt til nybyg på Ceresgrunden. Foto: Bollerup

Skanderborghuset er kun 4,5 meter i bredden. Det opføres i Sønderbrogade i Den Gamle By, hvorfra der er udsigt til nybyg på Ceresgrunden. Foto: Bollerup

Skanderborghuset genopføres side om side med Sallings gamle butiksfacade.

Skanderborghuset genopføres side om side med Sallings gamle butiksfacade.

Huset i Adelgade. Foto: Den Gamle By

Huset i Adelgade. Foto: Den Gamle By

Man kan allerede se det meste af facaden i Sønderbrogade i Den Gamle By. Foto: Bollerup

Man kan allerede se det meste af facaden i Sønderbrogade i Den Gamle By. Foto: Bollerup

En tegning fra 1896 af udvidelsen og ombygningen af huset Adelgade 61. Ill.: Skanderborg Leksikon

En tegning fra 1896 af udvidelsen og ombygningen af huset Adelgade 61. Ill.: Skanderborg Leksikon

Publiceret 11 January 2018 14:00

SENESTE TV