Aarhus Airport udvider med rute til Nice

Til foråret kan du flyve direkte fra Tirstrup til Nice

Samarbejdet mellem flyselskabet SAS og Aarhus Airport udmønter sig endnu en ny rute. Den åbner 14. april og går til Nice i Sydfrankrig, som efter Paris er den mest besøgte by i Frankrig.
"Fra analyser af østjydernes rejsemønstre er det tydeligt, der er efterspørgsel på ruten til Nice. Mange i vores område har feriebolig i Sydfrankrig, og den nye Nice-rute vil selvfølgelig være særlig attraktiv for dem, men også for andre østjyske turister, der drømmer om en ferie ved det franske middelhav,” fortæller Aarhus Airports bestyrelsesformand Torben Boldsen i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Fem nye SAS-ruter fra Aarhus Lufthavn
Med flyruten til Nice kommer SAS op på at have otte ruter til og fra Aarhus Airport i Tirstrup. SAS har allerede ruter til København og Malaga, og for nylig annoncerede man ruter til Oslo, Stockholm, München, Mallorca og Split. Som følge af samarbejdet mellem SAS og Aarhus Airport står lufthavnens trafik foran en udvidelse på over 50 procent.
”Vi har et aldeles godt samarbejde med SAS. Ligesom de fem nye ruter i efteråret er Nice-ruten et bevis på, vi lytter til kundernes ønsker. Det gør mig glad og stolt, at vi sammen med SAS kan åbne den eftertragtede rute allerede til april,” siger Torben Boldsen, bestyrelsesformand for Aarhus Airport. 
jr
 

Publiceret 10 January 2018 13:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV

Kræftramte børn får tur i Djurs Sommerland

Normalt står hverdagen på hvile, lektier og ind i mellem blodprøver og kemo for 13-årige Mikkel G. Nielsen fra Galten. Men i dag får han sammen med andre kræftsyge børn fra Skejby Sygehus og deres familier mulighed for at glemme hverdagen lidt med en tur i Djurs Sommerland.

Det er Lions Club Aarhus Régina og Lions ungdomsklub Leo Club Aarhus Nord, der har arrangeret sommerturen til Djurs Sommerland.

"Jeg har glædet mig til i dag, fordi Lions Club har arrangeret, at vi unge kommer i Djurs Sommerland og hygger os og har det mega sjovt. Sådan nogle arrangementer kommer der tit nogle af for at vi skal glemme vores kemodage og have det sjovt," siger Mikkel G. Nielsen.

Væk fra hverdagen

Mikkel G. Nielsen fik i efteråret konstateret leukæmi. En lidt sjælden form, hvor det er t-cellerne, der ramt.

"De første otte måneder, har været hårde. Der har han fået blok-kure, som er en hård kemokur. Halvdelen af tiden har han været indlagt. Derfor er det rart at han nu er frisk nok til at være med i dag," fortæller Lis-Lotte Nielsen, som er mor til Mikkel.

Derfor er det også en Mikkel G. Nielsen, der har kørestolen med i dag, så han ikke bliver alt for træt. Men en af de vildeste forlystelser var alligevel øverst på dagens to-do liste, og blev som den første krydset af.

"Det er den sjoveste forlystelse der er herude. Det er fedt, det går så hurtigt, især det sving, der kommer i starten," fortæller 13-årige Mikkel G. Nielsen, der førhen har haft sæsonkort til forlystelsesparken.

Giver et afbræk

Det er 17. gang, at Lions Club har arrangeret turen for børnene og deres familier. Lions Club er verdens største private humanitære hjælpeorganisation. Pengene til sommerlandsturen kommer fra klubbernes kontingentkasse og fra aktivitetskassen – altså penge, de har tjent ved eksempelvis kræmmermarkeder, bankospil med mere.

”Formålet med den årlige udflugt er at give de sygdomsramte familier et afbræk fra en hverdag præget af sygdom. I løbet af dagen kan hele familien hygge sig og have det sjovt sammen i forlystelserne – et samvær, som der ikke altid er mulighed for på afdelingen. Samtidig får familierne mulighed for at møde andre familier i lignende situationer, og de får tid til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende,” fortæller formand for Lions Club Aarhus Régina, Solvejg Kaae Hansen.