Mulighederne bliver mange, når 30 pladeentusiaster og et par butikker fylder Stakladen med vinylplader lørdag 9. december. Mostphotos

Mulighederne bliver mange, når 30 pladeentusiaster og et par butikker fylder Stakladen med vinylplader lørdag 9. december. Mostphotos

Vild med vinyl:

Plademesse i Stakladen

Private pladeentusiaster og butikker er klar med stakkevis af plader

Af
Af Bente Tahmasbi Hansen

Så er det igen vinyl-tid. De runde sorte skiver vil fylde bordene i Stakladen i Studenterhuset 9. december.
For en flad 20'er kan man være med og gå på opdagelse i kassevis af musik. Det er gratis for medlemmer.
Der bliver et bredt spektrum af musikgenrer. Det sørger pladebutikkerne Reverb og VinylRock for. En række professionelle udstillere som Phono.dk, Glad Samler Records og JBC Vinyl vil også stå klar med overraskelser fra historiens kendte kunstnere. Derudover vil private pladeentusiaster sælge ud af deres hjemmebibliotek.
Der kommer mere end 30 pladesælgere fra hele landet og en enkelt fra Tyskland.
Imens man bladrer i sagerne, kan man nyde en kop kaffe fra Studiecaféen, som ligger ved siden af Stakladen.
Aarhus Plademesse afvikles for fjerde gang. Arrangørerne er utrolig tilfredse med aftalen med Stakladen, som har en god placering og gode muligheder for parkering.
Dørene åbnes klokken 10 og lukker igen klokken 15 lørdag 9. december.
 

Publiceret 06 December 2017 00:00

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.