Formanden for Ældrerådet i Aarhus Kommune, Jan Radzewicz, genopstiller til det nye nye Ældreråd.

Formanden for Ældrerådet i Aarhus Kommune, Jan Radzewicz, genopstiller til det nye nye Ældreråd.

60.000 aarhusianere kan vælge mellem disse 23 kandidater

Der er valg til Ældrerådet i Aarhus i oktober

 
23 aarhusianere stiller op til valg til det nye ældreråd i Aarhus Kommune.
Alle på 60 år eller derover kan stemme til valget, hvor der skal vælges 15 medlemmer.
LÆS OGSÅ: Ny formand for Ældrerådet i Aarhus
"Ældrerådet har gennem årene været en kritisk og samtidig konstruktiv samarbejdspartner. Ældrerådet har givet mig og mine kolleger i byrådet rigtig god sparring. Jeg kan se, at der er et stærkt felt på stemmesedlen i år. Der er en del gengangere, men også nye ansigter. Jeg ser frem til, at der igen bliver valgt et ældreråd, der kan komme med konstruktive idéer i forhold til de udfordringer, der er på ældreområdet i disse år, hvor vi bliver flere og flere ældre i befolkningen," siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg, i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.
Valget finder sted fra 10. - 31. oktober, og alle skulle have fået tilsendt stemmemateriale enten via e-Boks eller brev.
-jr
 

Kandidater til Ældrerådsvalget 2017 i Aarhus Kommune

Anne Grethe Borghelt 
Ann-Kerstin Møller Eriksen
Birthe Skov Ryberg 
Bjarne Friis Sørensen 
Carl Aksel Kragh Sørensen 
Carsten Petersen 
Esther K. Andersen 
Flemming Westergaard 
Helle Brøndum 
Henrik Gram Nielsen 
Inge Lise Johansen 
Jan Radzewicz 
Jan Wigant-Bjerre 
Jonni de Linde
Kate Runge
Kirsten Engell 
Knud Erik Dalgaard 
Lone Kirsten Kristensen; 
Lone Susanne Svinth
Magdalene Svendsen 
Mogens Jensen 
Poul Laursen Ellekrog 
Ruben Hejlskov Sørensen

Ældrerådet er talerør for alle over 60 år i forhold til kommunen og skal rådgive Aarhus Byråd om, hvordan politikken skal være for de ældre i kommunen. Det betyder blandt andet, at Ældrerådet udtaler sig om alle byråds-indstillinger, der handler om forhold for ældre, inden de sendes til byrådet.

Ældrerådet kan også selv tage sager op og udtale sig om alt, der har betydning for ældre.

Publiceret 20 October 2017 08:15

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.