Foto: Rigspolitiet

Færdselsuheld med stor materiel skade: Bilist lavede pludselig uvending

Passager i ramt bil kørt på skadestuen

Lørdag aften kl. 20.20 skete der et færdselsuheld med to biler på Silkeborgvej i Brabrand.

Bilerne kørte i samme retning i hver sin vognbane, da bilisten i 1. vognbane pludselig lavede en uvending og påkørte bilen, der kørte i 2. vognbane.

Østjyllands Politi oplyser, at der skete stor materiel skade ved uheldet, og en passager i den påkørte bil blev kørt til tjek på skadestuen.

Føreren af bilen, der lavede uvendingen, var en 28-årig mand. Føreren af den påkørte bil var en 21-årig mand.

jr

Publiceret 25 August 2019 13:59