Bilbrand i Tilst i nat.

Bilbrand i Tilst i nat. Øxenholt Foto

Bilbrande i Tilst og Tranbjerg i nat: Minibus og personbil brændt helt ud

To bilbrande i Aarhus i nat

Af
Jeppe Rafn

Østjyllands Brandvæsen måtte i nat rykke ud til to bilbrande i Aarhus.

Klokken 00.44 blev der anmeldt en brand i en personbil på Haurumsvej i Langkærparken i Tilst.

"Et vidne hørte et brag inden branden, som vi skal have undersøgt. Der er også sket skade på en bil, der holdt ved siden af, der har fået knust et sidespejl. Men om det er sket i forbindelse med slukningen, ved vi ikke," siger Østjyllands Politis vagtchef Jens Rønberg.

Som man kan se på Lokalavisens billeder og video fra stedet, er bilen udbrændt.

Bilbrand i Tilst slukket.

Bilbrand i Tilst slukket. Øxenholt Foto

Minibus

Få minutter senere, klokken 00.47, kom der en anmeldelse fra Tranbjerg, hvor der var ild i en taxa minibus i Østergårdsparken.

Minibussen udbrændte, og to andre biler blev brandskadet.

"Der er ikke umiddelbart noget mistænkeligt ved branden, men den skal naturligvis undersøges, for biler begynder ikke bare at brænde af sig selv," siger vagtchefen.

Publiceret 24 August 2019 00:00