42-årig kvinde er sigtet for sex med mindreårig dreng.

42-årig kvinde er sigtet for sex med mindreårig dreng. Modelfoto: Adobe Stock

42-årig kvinde havde samleje med 12-årig dreng i Aarhus

Kvinde sigtet for overgreb og blufærdighedskrænkelse af 12-årig

En 42-årig kvinde har siddet varetægtsfængslet i snart fire måneder, efter det blev opdaget og anmeldt, at hun flere gange havde haft samleje og anden seksuel omgang med en 12-årig dreng. Det skriver Horsens Folkeblad.

Sex-episoderne skete tre gange i løbet af to dage. Første gang var 24. maj, og dagen derpå skete det igen dels om formiddagen og dels på et tidspunkt i løbet af aftenen eller natten. De to af gangene skete det i Horsens, hvor drengen er fra, mens det ene af overgrebene fandt sted i Aarhus-området.

Fire dage senere, 29. maj, blev kvinden anholdt og dagen derpå varetægtsfængslet i et grundlovsforhør i Retten i Horsens.

Den 42-årige kvinde er desuden sigtet for blufærdighedskrænkelse af den 12-årige dreng.

Videoer og billeder

Ifølge politiets sigtelse sendte hun fra oktober 2018 til maj 2019 et ukendt antal billeder og videoer af sig selv til drengen. På billederne og videoerne var hun nøgen og foretog forskellige seksuelle handlinger.

Kvinden har erkendt sigtelserne, men nægter sig skyldig i samleje med barn under 15 år, fordi hun angiveligt troede, han var 15 år.

Hun fik torsdag 22. august forlænget varetægtsfængslingen i yderligere fire uger.

Sagen kører for lukkede døre, og det har derfor ikke været muligt for Horsens Folkeblad at få oplyst relationen mellem kvinden og drengen.

Straffelovens paragraf 222, som hun er sigtet for at overtræde, har en strafferamme på otte års fængsel.

jr

Publiceret 24 August 2019 09:50