Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Culotte-tyveri udløste straksdom på fem måneders fængsel

Seriebutikstyv prøvede at stjæle kød fra Rema 1000 i Aarhus

Det blev en dyr omgang for en 43-årig mand, da han onsdag morgen besluttede sig for at hapse tre culottestege fra Rema 1000 på Vesterbro Torv.

Manden modtog nemlig en straksdom på fem måneders fængsel torsdag formiddag, da det blot er 14 dage side, han fik en betinget dom for en lang række butikstyverier i Midt- og Østjylland.

Men fælden klappede igen onsdag morgen klokken 09.35, da en medarbejder hos Rema 1000 opdagede, at han puttede tre culottestege ned i en pose og herefter forsøgte at forlade butikken uden at betale.

Personalet fik dog fat i ham, inden han nåede ud, og kort efter kom politiet frem.

Den 43-årige erkendte tyveriet, og i retten torsdag udløste tyveriet straksdommen. Seriebutikstyven valgte dog at anke dommen.

Publiceret 22 August 2019 12:46