Arkivfoto

Arkivfoto

Blotter på spil i Trige-området:

12-årig pige kunne se mand i bil onanere

Politiet mener, man har gode spor at gå efter for at finde frem til blotter

En 12-årig pige var mandag udsat for en ubehagelig oplevelse på Hornsbjergvej i Ølsted ved Trige.

Pigen kom hjem klokken 18.45 og fortalte sin mor, at en mand i en bil havde blottet sig for hende, da hun kom cyklende på Hornsbjergvej.

Ifølge pigen var manden kommet kørende forbi hende i lav fart, og da bilen var på siden af pigen, kunne hun se en mand sidde og onanere med sin penis tydeligt fremme.

Hun skyndte sig derfor hjem til sin mor, som kontaktede politiet.

Østjyllands Politi oplyser, at man ud fra beskrivelser af bilen og signalement på manden har gode spor at gå efter i forhold til at finde frem til en formodet gerningsmand.

dp

Publiceret 20 August 2019 11:10