Modelfoto

Uanstændig mand lavede samlejebevægelser mod kvinde

To kvinder forulempet af 49-årig mand

En 29-årig kvinde blev søndag kl. 16.35 udsat for en ubehagelig oplevelse, da hun stødte på en fremmed mand på Risskovstien i Riis Skov i det nordlige Aarhus.

Manden gik hen til hende og lavede samlejebevægelser med underlivet, mens han sagde forskellige 'uanstændige' ting til kvinden, der gik hastigt videre og ringede til politiet.

En patrulje kom hurtigt frem og kørte rundt i området for at lede efter manden. Ved en kiosk på Salonvejen traf betjentene en anden kvinde, der fortalte, at hun netop var blevet kontaktet af en mand, der virkede nærgående og mærkelig.

Hun pegede patruljen i retning af manden, og kort derfra stødte de på en 49-årig mand, som passede præcist på signalementet, som kvinderne havde givet.

Han blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse, oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 12 August 2019 11:21

SENESTE TV