Øxenholt Foto

Beboere evakueret: Lejlighed i Aarhus svært brandskadet

Opgang evakueret ved brand i lejlighed

Onsdag omkring klokken 19 blev der anmeldt en brand i en lejlighed på C.F. Jessens Vej i Aarhus N.

Der skete store skader i lejligheden, inden brandvæsnet fik slukket branden, men ilden blev slukket, inden den nåede at brede sig til andre lejligheder i opgangen.

Øxenholt Foto

Der var ingen personer i lejligheden, og ingen kom til skade i forbindelse med branden, oplyser Østjyllands Politi.

Alle beboerne i opgangen blev evakueret, og en enkelt blev kørt til tjek på skadestuen.

Øxenholt Foto

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden.

jr

Publiceret 08 August 2019 12:07

SENESTE TV