Jens Stage og hans lejlighed i Aarhus.

Jens Stage og hans lejlighed i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Øxenholt Foto.

Brandattentat mod Jens Stage: Ung mand anholdt efter bustur til Superligakamp

21-årig mand anholdt og sigtet for trusler og brandstiftelse

Østjyllands Politi har anholdt endnu en person i sagen om brandstiftelse mod fodboldspilleren Jens Stages lejlighed i Eckersbergsgade i Aarhus. Natten til søndag 14. juli blev der kastet en genstand ind gennem ruden, og der udbrød ild i lejligheden, hvor der var to personer, som heldigvis ikke kom noget til.

En nu 24-årig mand blev dagen derpå anholdt og varetægtsfængslet i sagen, og nu har politiet altså anholdt en formodet medgerningsmand.

Det er en 21-årig mand, der blev anholdt i nat klokken 01.37 på Harald Jenens Plads i Aarhus, hvor han ankom med en bus, der havde i Lyngby til Superligakampen mellem Lyngby og AGF.

Han er sigtet for trusler, for at have forvoldt fare for andres liv og helbred og for brandstiftelse, og blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Østjyllands Politi oplyser, at politiet ikke udelukke, at der kan være flere medgerningsmænd i sagen.

jr

Publiceret 06 August 2019 00:00

SENESTE TV