Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

To mænd betalte med falske 100-dollars sedler i 7-Eleven

To mænd betalte med falske penge i aarhusiansk 7-Eleven

Østjyllands Politi fik mandag en henvendelse fra 7-Eleven på Immervad i Aarhus C, hvor personalet havde opdaget, at to forskellige kunder havde betalt med falske 100-dollars sedler på to forskellige tidspunkter, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Det første forhold var sket torsdag, 11. juli, kort før klokken 06.30, hvor en mand var kommet i butikken, hvor han gik lidt rundt og lod andre kunder komme til før ham, indtil han var alene med ekspedienten. Manden købte nogle cigaretter og betalte med/fik vekslet to 100-dollars sedler, som efterfølgende viste sig at være falske.

Det andet forhold er fra søndag, 21. juli, kort før klokken 14.00, hvor en mand kom ind i butikken, stillede sig bagest i køen og ventede til alle kunder var ude at butikken, før han betalte for nogle enkelte varer med en 100-dollars seddel, der også viste sig at være falsk.

Politiet valgte tirsdag at efterlyse de to mænd med signalement og billeder. Det har resulteret i, at den ene mand har henvendt sig til politiet, imens den anden mand er blevet anholdt af politiet. Derfor har Lokalavisen Aarhus valgt at slette signalementet og billederne fra denne artikel.

jwh

Publiceret 23 July 2019 14:28