Arkivfoto.

Arkivfoto.

Politiet finder eftersøgt mand i visitationszonen

To mænd fangede politiets interesse, da en bil natten til torsdag blev standset i det vestlige Aarhus

En patrulje standsede natten til torsdag klokken 01.00 en bil på Herredsvej i Aarhus, der er omfattet af visitationszonen. De tre mænd i bilen blev gjort bekendt med, at de befandt sig i visitationszonen, og at betjentene ønskede at foretage visitation og ransagning af bilen, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

På passagersædet sad en 27-årig mand, der var eftersøgt til afsoning. Han blev anholdt og kørt til politigården.

Ved ransagning af bilen fandt betjentene en joint og en kniv. Bilens 20-årige fører erkendte, at kniven tilhørte ham, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 25-årige bagsædepassager erkendte, at jointen tilhørte ham, og han blev sigtet for narkobesiddelse.

jwh

Publiceret 18 July 2019 11:37